Så meget vil Nikolaj Ehlers have i løn
Ehlers, der netop har afsluttet en syvårig aftale med Jets til seks millioner dollars årligt, spillede en stærk sæson med 63 point fordelt på 24 mål og 39 assists i 69 kampe. Dertil leverede han fem mål og to assists i otte playoff-kampe.
Den 29-årige dansker anses som en af sommerens mest eftertragtede spillere på markedet, kun overgået af Mitch Marner, der dog forventes at kræve omkring 14 millioner dollars årligt.
James Mirtle fremhæver dog også udfordringerne ved Ehlers:
"Han kommer til at kræve mere end ni millioner om året, men han har historisk set haft problemer i slutspillet og bidrager kun lidt fysisk."
Ehlers har samtidig haft store problemer med skader gennem karrieren, og han har kun spillet samtlige 82 kampe tre gange i løbet af sine 10 NHL-sæsoner.
Trods skadesbekymringerne har Nikolaj Ehlers været en offensiv nøglespiller med særlig styrke i powerplay.
Især New York Islanders er blevet nævnt som en oplagt destination, da klubben akut mangler en dynamisk winger med målscoreregenskaber. Winnipeg Jets står samtidig til at miste ham uden kompensation, medmindre en sign-and-trade-aftale kan falde på plads inden for de kommende uger.