Mesterskabstid: Divisionstyvstart i Gladsaxe
Herfra vil vi gerne vove pelsen, og sende favoritværdigheden til sønderjyderne, selvom der venter en svær opgave mod de erfarne spillere fra Gladsaxe, der skal trække på deres rutine.
Københavnerne har haft særdeles svingende resultater efter jul, og spådommen er, at de vil få det svært mod et ungt, offensivt og tempofyldt mandskab fra Vojens, der formentlig vil blive ledet af de erfarne Anders Biel og Daniel Nielsen.
Har Vojens U20-landsholdets målmand Tobias Vilykke på mål, kan han blive en afgørende faktor i en tæt kamp. Vojens er et ungt mandskab, der vil fremad, hvilket til tider kan give dem udfordringer i egen zone. Det skal Gladsaxe udnytte maksimalt, hvis de skal gøre sig forhåbninger om en plads i semifinalerne.
Kampe
Tirsdag den 11. marts kl. 19.30 Gladsaxe – Vojens
Lørdag den 15. marts kl. 14:30 Vojens – Gladsaxe
Evt. 3. kamp: Søndag den 16. marts kl. 09:30 Vojens - Gladsaxe
I morgen, onsdag den 12. marts, er der optakt til de øvrige kvartfinaler.