LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Peter Fugl Jensen

Mesterskabstid: U14-favoritterne gjorde rent bord

Herning og Rødovre var storfavoritter til JM og SM, og begge mandskaber leverede op til forventningerne, da de vandt alle deres kampe. Til gengæld var der tæt kamp om sølv og bronze.

De jyske mesterskaber
Inden weekenden var der to klare favoritter. Herning i toppen og Odense i bunden. Kampene i grundspillet havde talt deres tydelige sprog, men det blev ikke så klart til JM, da Herning var presset i kampen mod Esbjerg, mens Odense bed godt fra sig i bundgyseren mod Vojens, hvor vinderen ville tage den sidste DM-plads.

Det stod 1-1 i pausen mellem Vojens og OIK, og den intense kamp forblev åben til sidste fløjt, men periodens eneste mål blev scoret af Vojens, som dermed nappede 4. pladsen.

Herning vandt alle deres kampe, men de fik uventet hård modstand af Esbjerg, der var utrolig tæt på at overraske. Men to minutter før tid scorede Herning til sejrsresultatet 2-1. 

Esbjerg tabte ”sølvkampen” mod Aalborg med 2-0. Dermed ventede en reel guldkamp mellem Herning i Aalborg i weekendens sidste kamp. Spænding var der ikke meget af, da Herning første 3-0 efter fem minutters spil. 
Herfra blev det lidt mere jævnbyrdigt, men det blev aldrig spændende. Herning spillede simpelthen sejren sikkert i hus med en 5-1 sejr, som også var stillingen efter 1. periode. Dermed blev Herning jyske mestre foran Aalborg, Esbjerg og Vojens, som bliver de fire hold til DM i den kommende weekend.

Slutstillingen (i parentes grundspilsplads):
Herning (1)
Aalborg (2)
Esbjerg (3)
Vojens (4)
Odense (5)

Sjællandsmesterskaberne
Rødovre var storfavoritter, og de kom aldrig ud i spændende opgør, da de vandt deres fire kampe sikkert med 6-0 (White Falcons), 8-1 (AK Ishockey), 6-0 (Rungsted) og 7-2 (Gentofte).

Til gengæld var der store overraskelser og spænding om SM-medaljerne i et jævnbyrdigt SM i Hvidovre, hvor der var mange intense og jævnbyrdige kampe.

Turneringens helt store overraskelse var grundspillets nummer 5, White Falcons. Det sammenbragte hold, med spillere fra Hvidovre og Falcons fra Ørestaden, vandt tre kampe med et mål.
Kampen, som viste sig at være en direkte duel om SM-sølvet, mod Rungsted svingede op og ned. Først førte Rungsted, så White Falcons, så Rungsted med hele 5-2 og kampen så egentlig afgjort ud, men så scorede White Falcons tre mål i de sidste 10 minutter, så kampen måtte i overtid og straffeslag.

Her viste White Falcons sig skarpest, så de vandt den underholdende kamp med 6-5. Sejren så ud til at give værterne en ordentlig omgang selvtillid, og en tro på at kunne vinde jævnbyrdige kampe, for de vandt med 3-2 over AK Ishockey og 4-3 over Gentofte. Dermed kunne spillerne fra White Falcons særdeles overraskende trække sølvmedaljerne over hovedet. 
Når spillerne fra Falcons drager til DM i Rødovre i den kommende weekend, er det historie, for det er første gang Falcons er en del af et DM.

Rungsted vandt 2-0 over Gentofte, som blev en direkte duel om bronzen, så Gentofte endte som nummer 4, mens AK Ishockey blev nummer 5 og misser DM.

Slutstillingen (i parentes grundspilsplads):
Rødovre (1)
White Falcons (5)
Rungsted (3)
Gentofte (2)
AK Ishockey (4)


 

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder