Metal Liga profil har stadig sin største kamp til gode
I forbindelse med vores projekt om at holde ishockeyinteressen i kog hen over sommeren – og give vores nye besøgende med spirende interesse for sporten mulighed for at lære de danske spillere og klubber bedre at kende – vil vi hen over sommeren lave en række interviews.
Her er 5 spørgsmål med: Theo Keilin.
Hvilken spiller har du lært mest af – enten som holdkammerat eller modstander?
Jeg lærte meget af flere spillere under min tid i Skellefteå, hvor mange var ekstremt professionelle. At maksimere sine præstationer har jeg altid været interesseret i, og jeg blev inspireret af blandt andet Oscar Lindberg, Oscar Möller, Joakim Lindström, Gustaf Lindvall og flere andre i Skellefteå AIK.
Har du nogen ritualer eller overtro før kampe?
Jeg har ingen udprægede ritualer og er ikke specielt overtroisk. Jeg tror bare meget på, at ting kan gøres bedre, og derfor hænger jeg sjældent fast i vaner for længe. Samtidig har jeg alligevel mine små ting, der gør mig klar.
Prøv at beskriv for os, der aldrig har haft skøjter på, hvordan det føles, og hvad der er så fedt ved at spille ishockey på højt niveau?
Hockey er en kompleks sport, og for dem, der ikke har haft skøjter på, kan jeg fortælle, at det går hurtigt. Man skal træffe mange beslutninger, samtidig med at man i øjeblikkets hede skal bevare roen. Hver kamp og træning ser forskellig ud, og det gælder om at tilpasse sig den aktuelle situation. Det kan ikke beskrives – hockey skal opleves, ganske enkelt.
Hvilken kamp vil du aldrig glemme – og hvorfor?
Jeg håber, at jeg stadig har den kamp foran mig … Men det er klart, at den afgørende kamp med Skellefteå, da vi vandt guld, skiller sig ud. Samtidig spillede jeg ikke selv i den kamp, så den kan alligevel ikke blive mit svar. Så jeg venter på den type kamp – helt klart.
Hvad har du fokus på at forbedre i dit spil for den kommende sæson?
Jeg håber at kunne tage det næste skridt i min udvikling. Jeg synes, at min sidste sæson var godkendt, men håber på, at jeg kun bliver bedre og bedre. Der er flere dele i spillet – både offensivt og defensivt – som jeg håber at kunne forbedre, og det er et arbejde, der pågår kontinuerligt.
Ønsker du at følge Theos seneste klub Rungsted Seier Capital i næste sæson og virkelig lære dem at kende. Så kan du købe sæsonkort HER.