Tony DeAngelo skal i den kommende sæson tørne ud for Philadelphia Flyers, og det er han svært godt tilfreds med.
I forbindelse med NHL-draften blev der lukket en masse handler lige op til, og en af handlerne sendte Tony DeAngelo fra Carolina Hurricanes til Philadelphia Flyers.
Den aftale er mere end bare et almindeligt skifte for hovedpersonen selv. Det fortæller en jublende Tony DeAngelo:
“Det er en drøm, der går i opfyldelse for mig. Jeg blev født i New Jersey, men hele min familie kommer fra Philadelphia. Det er der, jeg har boet, og jeg har været Flyers-fan i hele mit liv lige så længe, jeg kan huske tilbage. Så det her er en kæmpe drøm,” siger DeAngelo til NHL.com.






























