LIVE - Mest læste ishockeynyheder

M. Fernow

NHL-stjerne kommenterer på dansker: Må lave grimme mål

Washington Capitals hænger bagefter i serien mod Carolina Hurricanes, og man skal snart finde en måde at score på Frederik Andersen. Det understreger Alex Ovechkin.

En intens playoff-serie er i denne tid i gang i NHL mellem Carolina Hurricanes og Washington Capitals.

Det er en kamp mellem målmand Frederik Andersen på den ene side og Lars Eller på den anden, og indtil videre er det Frederik Andersen, der står ud.

Han har været decideret brandvarm for Hurricanes, og han var en af hovedpersonerne, da de i kamp nummer fire vandt med 5-2 over Capitals. Et resultat der betyder, at Carolina nu fører playoff-serien med 3-1.

Og med kniven for struben skal Capitals til at steppe op. Det bliver dog ikke let, erkender stjernen Alex Ovechkin, der har stor respekt for Frederik Andersens præstationer:

"Vi skal bare finde en måde at score på," sagde Washingtons kaptajn til NHL.com og fortsætter. 

"Det er tydeligt, at han (Frederik Andersen red.) er varm lige nu, men vi skal finde de grimme mål frem. Vi skal bare score – via returer og afretninger og andet. Vi trækker vejret dybt, for serien er ikke slut," understreger Ovechkin.

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder