Live – Mest læste ishockeynyheder

Benjamin Yssing

NHL-stjerne opereret: Risikerer at misse sæsonstarten

Brad Marchand er blevet opereret for en hofteskade, som han angiveligt har spillet med i en stor del af den forgangne sæson.

Den 38-årige veteran Brad Marchand, som til daglig spiller for Florida Panthers i NHL, har tidligere på ugen offentliggjort på sociale medier, at han er blevet opereret efter en underkropsskade.

Oprindeligt skulle han have spillet med i den tidligere holdkammerat Zdeno Charas kommende velgørenhedskamp i Slovakiet, men dette må Marchand desværre se fra sidelinjen på grund af sin operation.

I en reel på Instagram udtaler han følgende (dansk oversættelse):

“Jeg vil ikke være i stand til at spille med i Z’s kamp. Desværre måtte jeg opereres. Vi prøvede at løse problemet uden operation, men det var desværre ikke muligt, og vi måtte på en måde gøre det i sidste øjeblik. Med den tid og restitution, jeg får brug for, vil jeg ikke være i stand til at klare det og spille med i kampen, desværre.”

Og ifølge George Richards fra Florida Hockey Now er det ikke kun velgørenhedskampen, som Marchand misser. Richards mener, at han også vil være at finde på sidelinjen hos Florida Panthers ved sæsonstart.

George Richards tilføjer, at han vidst har døjet med en hofteskade, men at han alligevel spillede med i en stor del af forrige sæson.

Hvis Marchand ikke når at blive klar til sæsonstart, kunne det godt tyde på, at Florida kommer til at mangle en nøglespiller, da han i sidste sæson scorede 27 mål og lavede 27 assists for den dobbeltvindende Stanley Cup-klub.

Du kan se videoen herunder:

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder