Vancouver Canucks interne topscorer fra sidste sæson, J.T. Miller, fortsætter som udgangspunkt i den blå-grønne trøje det næste lange stykke tid. Klubben har nemlig forlænget Millers kontrakt med syv år, det maksimalt tilladte med de gældende regler.
Canucks endte sidste sæson på femtepladsen i Pacific Division, men var kun fem point bag Nashville Predators, der fik den sidste slutspilsplads. Miller udtaler til NHL’s hjemmeside at han har en stærk tiltro til klubben og at de kan være med hvor det er helt sjovt: “Det var en nem beslutning at blive her, specielt fra et hockey synspunkt.” Fortæller han og tilføjer: “Vi har en rigtig god gruppe spillere og folk omkring holdet. Jeg tror at vi først har ridset overfladen af vores potentiale og at vores mål er at vinde Stanley Cuppen.”
Miller startede hans NHL karriere hos New York Rangers og har derudover repræsenteret Tampa Bay Lightning, inden han kom til Canucks i 2019. Sidste sæson var hans personlige bedste, i hvert fald målt på pointtallet. Her blev det til 99 point i 80 kampe, hvilket placerede ham som nummer ni på topscorerlisten i NHL og, som sagt, som nummer et på Canucks interne topscorerliste.
Hans nye kontrakt træder i kraft fra 2023-2024 sæsonen og kommer til at have en gennemsnitlig årlig værdi på otte millioner dollars.






























