Hele 45 point i grundspillet for HC Motor České Budějovice i den tjekkiste hockeyliga – det var facit for Nick Olesen efter grundspillet.
Klubben nåede dog ikke langt i slutspillet, hvor de samlet røg ud med 3-1 til HC Kometa Brno.
HC Motor har sat Nick Olesen i den varme stol, og fået et længere interview med ham, inden afrejse mod VM.
Olesen kommer ind på, at sæsonen startede rigtig godt, men samlet set var det ikke godt nok. Danskeren missede en kamp for klubben, hvor han var med Danmark til OL.
“Det er en lang sæson for mig. Men jeg tror stadig, at min krop har styrke. Jeg har det godt og er klar til VM. Vores lejr startede for næsten en måned siden, vi har spillet seks træningskampe, blandt andet to dueller mod Slovakiet.”, siger Olesen.
I slutspillet spillede han med en skade, som han selv siger forværrede præstationen på isen, men det er ikke dét han vil give skylden. Han er ked af, at præstationen fra hans side, ikke var god nok.
Nick Olesen er stadig på kontrakt med HC Motor, som han siger han fokusere 100% på – selvom agenten måske har talt med nogle andre klubber.
“Jeg synes at de nuværende trænere og ledere har gjort et godt stykke arbejde. Men det er gavnligt for holdet og klubben, at der nu er nye folk involveret, som måske ser hockey i et andet lys.”, siger Olesen til klubbens hjemmeside, omkring den nye sæson, hvor klubben får nyt trænerteam og sportschef.





























