Nikolaj Ehlers får stor ros: Han er deres djævel
Nikolaj Ehlers er tilbage – og det med et brag.
Efter næsten en måneds fravær på grund af en skade er den danske NHL-stjerne i den grad trådt ind på scenen igen. Og Winnipeg Jets kunne ikke have ønsket sig et bedre comeback fra den 29-årige forward.
I kamp to mod Dallas Stars leverede Ehlers sin bedste slutspilskamp – og bragte Jets tilbage i serien med en overbevisende 4-0-sejr.
MSN hylder nu danskeren og kalder ham “en Tasmanian devil” i powerplay-zonen, og med god grund. Ehlers var overalt. Med to mål og en assist satte han sit klare aftryk på kampen.
Hans første trepointskamp i NHL-slutspillet nogensinde.
Efter at have siddet ude i de første fem kampe af åbningsserien mod St. Louis Blues, gjorde Ehlers comeback i kamp seks og syv – og markerede sig straks med en assist i den altafgørende kamp 7.