Odense var i spil til Metal Final4 værtskabet
Sparekassen Danmark Arena danner i starten af januar rammer for Metal Final4 arrangementet, men faktisk bød Odense også ind på værtskabet.
På Odenses' hjemmeside, bliver der især lagt vægt på kapaciteten, omklædningsforhold, medie- og VIP-områder, samt logikken i Aalborg, som understøtter det store samlede event. Elementer, som Spar Nord Arena ikke kan matche.
Infrastrukturen, overnatningsmulighederne og bylivet i Odense, talte ellers alle sammen til Odenses fordel, men de utilstrækkelige faciliteter gjorde altså, at Metal Final4 røg til Aalborg.
“Vi har naturligvis undersøgt muligheden for at være vært, og Odense kan tilbyde både byliv, hoteller og nem transport via letbanen. Desværre må vi erkende, at vores arena simpelthen ikke er gearet til et event i den størrelse. Vi kan ikke levere de moderne forhold, der kræves for at afvikle Metal Final4 ordentligt”, siger direktør Ole Nielsen.
Ole Nielsen fremhæver blandt andet behovet for mere fleksible omklædningsrum, flere tilskuerpladser, samt opdaterede VIP-områder.
Han fortæller også, at arenaen er velfungerende til daglig brug, men endnu ikke er optimeret til events i den helt store skala som Metal Final4 kræver.
Forløbet giver et konstruktivt afsæt for Odenses fremtidige planer, hvor investeringer i moderne faciliteter kan gøre, at Odense fremover vil stå endnu stærkere i kampen om værtskaber.
“Vi er glade for, at Aalborg har påtaget sig opgaven, og vi ser frem til at kæmpe med om trofæet. Gigantium tilbyder fantastiske rammer, og vi håber på tre udsolgte kampe og god ishockey i samarbejdets ånd”, afrunder Ole Nielsen.