Odense er på vej til Ingolstadt
Destination: Ingolstadt. Forventet ankomst: kl. 19:00
Allerede i morges kl. 5 drog Metal Liga mestrene mod det sydlige Tyskland, hvor de i morgen spiller CHL kamp.
Til Metal Ligaens hjemmeside fortæller Ole Nielsen, fra bussen, at når Bulldogs-bussen lander i Ingolstadt, så står den formentligt på spisning, strækning af ben og afslapning.
Kl. 9 i morgen står der en let træning på programmet i Saturn Arena, inden der er frokost. Derefter står den på taktiskmøde, inden kampstart kl. 19:30.
Hvis Odense Bulldogs vinder over Ingolstadt kan de, som det første hold i CHLs historie, sikre sig adgang til top 16-playoff. Det kræver dog, at andre ting i tabellen flasker sig.
Odense Bulldogs er pt. på en 19. plads med 5 point. Ingolstadt er sikret avancement. De er på 8. pladsen med 9 point.