LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Anders Skou

Officielt: Herning åbner Danmarks første ishockey akademi

Herning Ishockeymiljø lancerer Blue Talent Academy (BTA) - Et nyt niveau for talentudvikling i dansk ishockey

PRESSEMEDDELSE

Herning kan med stolthed præsenterer ishockeymiljøet i Herning etableringen af Blue Talent Academy (BTA), et banebrydende talentakademi, der sætter nye standarder for udviklingen af unge ishockeyspillere i Danmark.

BTA har en ambition om at adskille sig markant fra de eksisterende talenttilbud i Danmark ved at løfte udviklingsniveauet til internationale standarder på højde med Sverige. Akademiet kombinerer professionel ishockeytræning med en struktureret og ambitiøs skolegang, hvilket sikrer, at de unge talenter får den bedst mulige uddannelse både på og uden for isen.

Vision og Mission: BTA's vision er at tilbyde de mest talentfulde danske spillere fra 17 år et professionelt eliteakademi og transitionsprogram af international standard. Akademiets mission er at forme morgendagens eliteishockeyspillere gennem en holistisk tilgang, hvor sport, uddannelse, personlig udvikling og trivsel går hånd i hånd.

Målsætning: Vi har en målsætning om at producere 2-3 elitespillere til HBF, eller til den danske liga, udenlandske liga og landshold pr. sæson

Værdier - Vilje og hjerte: Viljen er den mentale muskel der løfter holdets præstationer og din personlige udvikling. Hjertet er din passion, din opbakning til dine kammerater og holdet, din respekt for dine ledere og din ydmyghed, som skal føre dig til ny læring. Vi ønsker et udviklingsmiljø, hvor unge spillere ikke blot når deres fulde sportslige potentiale, men også modnes personligt og akademisk. Vores værdisæt er stærkt og forankret på tværs af HIK og Blue Fox og vi sætter vores værdisæt før alt andet.

Mere end et almindeligt talentakademi: Hvor traditionelle danske talentakademier primært er tilknyttet specifikke klubber, er BTA selvstændig eliteinstitution, men afhængig af Herning Ishockey Klub, Herning Blue Fox samt talent Herning for at samle de bedste spillere fra hele landet. Akademiet tilbyder et professionelt talentmiljø med inspiration fra de mest succesfulde udviklingsmodeller i Sverige og Nordamerika. Helt konkret betyder det en daglig akademichef, en fuldtidsansat cheftræner, der samtidig indgår i Herning Blue Fox trænerstab med fokus på transitionsarbejdet, dedikerede forward- og backtrænere, fysioterapeut og mentaltræner. Ud over en optimeret dagligdag ift. skole og træning, professionel skemalagt lektiehjælp, sportscollege indkvartering og måltider så er der planlagt exhibition-games hvor holdet får mulighed for at møde udenlandske modstandere.

Uddannelse og ishockey i balance: BTA gør op med myten om, at eliteidræt og uddannelse ikke kan forenes. Akademiet stiller skarpt på den akademiske udvikling, hvor daglig lektielæsning og en struktureret skolegang er en integreret del af hverdagen. Eleverne vil opleve en skemalagt dagligdag, der sikrer en optimal balance mellem skole, træning og fritid. Dette skaber en sund rytme, hvor eleverne udvikler sig både fysisk og mentalt i et miljø, der understøtter deres personlige udvikling.

Effekten for Herning Ishockey Klub (HIK) og Herning Blue Fox (HBF): For HIK betyder BTA en markant styrkelse af talentudviklingen og skaber nye muligheder for klubbens unge spillere. Akademiet vil være en katalysator for at udvikle flere spillere til klubbens elitehold og skabe et endnu stærkere fundament for fremtidens ishockeystjerner. For HBF både sportsligt og kommercielt vil BTA tilføre en unik mulighed for at udvikle lokale talenter, der kan indgå på holdet og skabe en rød tråd fra talent til professionel ishockey. Samtidig vil akademiet øge eksponeringen af ishockeysporten i Herning og styrke klubbens position som en af Danmarks førende ishockeydestinationer.

Finansiering og opbakning til projektet: BTA finansieres gennem en kombination af privat investering, sponsorater og kommunal støtte. En række lokale virksomheder har allerede vist stor interesse i projektet, og vi forventer en bred opbakning fra både erhvervslivet og ishockeymiljøet i og omkring Herning.

En stor gevinst for Herning Kommune: Med etableringen af BTA bliver Herning centrum for ishockeytalentudvikling i Danmark. Akademiet vil tiltrække unge talenter fra hele landet og styrke Hernings position som en førende idrætsby. Dette initiativ cementerer Hernings rolle som innovativ frontløber inden for sportsudvikling og skaber nye muligheder for både unge spillere og lokalsamfundet.

Med venlig hilsen 

Blue Talent Academy

 

Pressemeddelelsen om hele projektet skrevet i meget korte og grove træk, men heldigvis har Herning Folkeblad været på pletten, og lavet en kæmpe artikel om hele projektet. Det er forsiden i dag, både online, og på den fysiske avis, og fylder hele tre sider. Her kan man blive meget klogere på det hele.

 

Ganske kort fortalt vil der være 22 pladser, hvor størstedelen af dem efter planen vil gå til de lokale talenter, mens resten vil blive tilbudt til udenbys-talenter. Så planen er ikke at malke dansk ishockey for talenter. Planen er derimod at være en gevinst for hele dansk ishockey, og sende spillere videre til Metal Ligaen, hver eneste sæson.

De vil spille i egne trøjer med eget logo, dog inspireret af moderklubberne i HIK og HBF. De skal spille med i divisionen, og kommer dermed til stille med det klart yngste hold. 

Artiklen giver også et rigtig godt indblik i, hvordan dette akademi skiller sig ud fra de alm. talentklasser, som mange byer har, der i blandt også Herning. Det her er nemlig ikke “bare” talentklasser eller en sportslinje. Det er ligesom et ekstra led der er kommet på, for at forberede de unge spillere på livet som professionel. Som skrevet allerede for flere måneder siden, så er det her på mange måder, Danmarks første, “rigtige” ishockey akademi. 

I læse om hele hverdagen som er skemalagt, og som har utrolig meget fokus på uddannelse. Der er etableret samarbejde med alle ungdomsuddannelser i Herning, så eleverne kan få uddannelse og ishockey til at hænge sammen. Spillerne kan således læse EUD, EUX, STX, HHK, HTX eller HF. Samtidig vil spillerne få tidligt fri. Planen er aftensmad kl. 18.00. Dermed skal de ikke skal være i hallen til sent om aftenen, som spillere på U20/divisionen ellers oplever i dag.

Cheftræneren bliver Flemming Green, der til sommer flytter til Herning. Han er også er U18 landstræner. Der bliver også ansat to fuldtids assistenttrænere.

Ikke alle kan komme på akademiet, men derfor er der også utrolig meget fokus på, at HIK stadig er åben for alle. Alle skal kunne spille ishockey. 

Det står der også meget mere om, samt økonomien i hele projektet. Det er ikke billigt, og der er kun gjort muligt gennem benhårdt arbejde, og en fantastisk opbakning. I kan også læse hvad det kommer til at koste at gå på akademiet. Prisen variere en del ud fra om man er hjemmeboende, eller flytter ind i en lejlighed på det lokale sportscollege. 

Læs mere om bestyrelsen, hvad DIU tænker om det, samt Flemming Greens syn og tanker omkring projektet. Der er også udtalelser og interviews med hovedpersoner som Torben Skovsgaard, Martin Pyndt og Simon Nielsen.

Artiklen kan læses på Sportherning.dk, og ja, det er en låst artikel der kræver abonnement. MEN, ønsker man at læse mere om det, som undertegnede klart vil anbefale, både fordi det er spændende, men også fordi det efterfølgende vil være utrolig meget lettere at deltage i en evt. debat, hvis man har noget viden om det. Så koster den første måned kun 1 kr, og efter den måned, så stopper det automatisk igen. I går altså ikke over på en dyr og fast løsning, og i skal ikke selv ind og afmelde igen. Blot til info.

God læselyst

 

 

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder