LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Admin

Perfekt timing eller ligge og vralte på isen, mens angriberen skøjter forbi

2 mod 1: Er en spilsituation hvor to angribere kommer mod en back. Disse situationer kan opstå, ud fra forskellige scenarier. Kort beskrevet, så kan den ene back/angriber blive udspillet i en situation, så der er to mand fri mod en forsvar spiller.

Danmarks succes ved VM har udmøntet sig i, at vi har fået en del nye brugere her på Hockeymagasinet. 

Vi vil rigtig gerne prøve at medvirke til, at jer, der har fået, en lille smagsprøve på, hvor fed en sport ishockey er, bliver ved med at følge sporten - og gerne kigger forbi de danske ishockeyhaller.

Derfor har vi allieret os med en af de danske spillere, som vil forsøge at beskrive nogle af de dilemmaer, man oplever som ishockeyspiller, for os som aldrig har haft et par skøjter på. 

2 mod 1: Timing og fokus

Den bedste måde jeg kan beskrive en 2 mod 1 situation på er fra forsvarsspillerens side, hvilket jeg gjorde i den forrige artikel der omhandlede 1 mod 1 situationer.

Backens opgave i en 2 mod 1 situation er at dække tværs pasningen, så målmanden ikke skal lave en sideforflytning. Så det handler om for backen at eliminere situationen ved at give målmanden de bedste forudsætninger for at redde pucken.

Så hvordan tænker en forsvarsspiller i en 2 mod 1 situation? Der er forskellige ting som man skal tænke over i denne spilsituation. Først og fremmest, hvordan er jeg placeret i forhold til angribernes placering. Står jeg for langt fremme, så det er nemmere for dem at lægge pasning bagom mig, eller står jeg for langt tilbage, så der er større chance for at få pasningen igennem.

Som back, skal man sørge for at have angriberne foran sig, så man kan kontrollere situationen. Her skal man også holde øje med hvordan angriberne holder deres stav, er det en ”Left” eller ”Right” som er puckfører og hvordan holder hans makker staven. Det er bare to essentielle ting i en 2 mod 1.

Mange angribere kan godt finde på at ligge an til skud for at lokke backen til at presse ham, hvilket kan gøre at backen i spilsituationen åbner op for en pasningsvej til angriberens makker.

Jeg husker forskellige af disse spilsituationer, nogle af dem jeg husker bedst, er de succesfulde, dog husker man også nogle af de dårlige, da man lærer af dem begge to.

Specifikt husker jeg en 2 mod 1 situation. Vi er midt i overtiden, hvor der kommer to angribere afsted mod mig. Jeg vælge at kaste mig ned for at dække tværpasningen, angriberen prøver dog at lave et træk forbi mig. Samtidig med at jeg ligger ned, får jeg prikket pucken fra angriberen for at eliminere situationen...

Jeg har også oplevet dårlige situationer, hvor min placering har været piv ringe. Det ville nok havde været det samme hvis jeg ikke var der. Placeringen var dårlig og jeg havde ingen mulighed for at presse den puckførende angriber. Jeg har også reageret for hurtigt i en situation, hvor jeg f.eks. har kastet mig ned for tidligt i situationen, ligget og vraltet på det helt forkerte tidspunkt og angriberne så bare har skøjtet forbi mig... Der er mange forskellige situationer.

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder