Pirates matchvinder: “Synd nogle af vores fans tog hjem, da vi kom bagud 3-1”
Det var rene ord for pengene, da Mogens Jørgensen fra Aalborg Ligeher.nu fangede Pirates-matchvinder Lucas Andersen efter 4-3-dramaet mod Odense Bulldogs.
Pirates-forwarden scorede det afgørende mål kort inde i overtiden og sætter her ord på opgøret, hvor han mener, at der stadig er flere ting, der skal forbedres.
Aalborg Pirates kom bagud 3-1 med 4.19 minutter tilbage af kampen, og det fik flere fans til at forlade arenaen. Det gik ikke matchvinderens næse forbi.
Lucas Andersen glædede sig over at se mange fans i hallen, som samtidig var med til at skabe en god stemning. Men med et glimt i øjet havde han også en lille hilsen til dem, der valgte at gå, da Odense scorede til 3-1:
– Det var lidt synd at se nogle af dem tage hjem da vi kom bagud 3-1, men det må de så sidde og tude over derhjemme, lød det afslutningsvis fra en smilende Lucas Andersen.
Vil du læse flere nyheder som denne?
Følg os på Google med ét klik på knappen herunder – du bliver her på siden.
Følg os på Google