Må vi præsentere Sportful Studentesc - Verdens dårligste ishockeyhold
Onsdag lavede vi en artikel om den klub polske Sanok, som efter 16 kampe har 0 point. Artiklen kan læses HER, hvis i ikke har set den endnu. Godt nok har de ikke været gode, men vi må dog blankt erkende, at vi har fundet deres overmænd.
En brugere tippede os om den rumænske klub, Sportful Studentesc. En klub hvis tal ikke er til at fatte.
Vi kan jo åbne med at deres seneste sejr fandt sted i 2019. I den sæson vandt de faktisk hele to kampe, hvilket er helt ekstraordinært, for vi skal nemlig helt tilbage til 2012, for at finde den tredje sejr. De har altså vundet tre kampe de seneste 13 år. Tager vi den længere tilbage, så står de noteret for 12 sejre siden sæsonen 03/04. 12 sejre på 21 år!
Indtil nu i denne sæson står de med 0 point efter de første 12 kampe, og med en målscorer på helt ufattelige 17-240.
Skal vi tage nogle resultater fra denne sæson, så hedder de 17-3, 23-3, 20-0, 30-2, 17-2 og 12-3.
Siden sæsonen 00/01, står holdet noteret for en målscorer på 1364-8486, hvilket altså giver -7122.
Deres hold består af hele 52 rumænske spillere, og så en enkelt amerikaner. Han er 23 år og hedder Joseph Finfer. Fortsætter sæsonen som den er startet, så er forventes han at komme gennem sæsonen med 0 point, og -200.
En lidt spøjs bonusinfo kan være, at holdet faktisk har haft den samme træner siden 2010. Så trænerfyringer er ikke rigtig noget de arbejder med i Rumænien.
Man må lette på kasketten for de her spillere, at de gider blive ved med at møde op. Men som klubben selv skriver, så er de drevet af passionen og kærligheden til spillet. Alle spillere arbejder ved siden af, og spillerne kommer fra hele landet. Nogen bor så langt væk at de slet ikke kan komme til træning, og kun møder op til kampe.
Men det kan også være svært at nå til træning, for holdet har i snit kun et træningspas pr. uge, på deres hjemmebane som har en tilskuere kapacitet på 450.
Men husk lige næste gang jeres hold rammer en svær periode. Der er nogen derude der har det hårdere.