Den fremadstormende professionelle kvindeliga PWHL (Professional Women’s Hockey League) har taget et massivt skridt fremad på det nordamerikanske mediemarked. Ligaen har indgået en landsdækkende tv-aftale i USA med Scripps Sports for hele 2026/27-sæsonen.
Det er den første landsdækkende tv-aftale i USA, som dækker en fuld sæson fra start til slut for kvindeligaen, der forud for sin fjerde sæson er udvidet til 12 hold.
Hovedaftalen sikrer, at tv-netværket ION hver lørdag producerer og sender et fast “Game of the Week”. Derudover bliver ION den eksklusive amerikanske tv-station for finaleserien om Walter Cup samt en tidligere runde af slutspillet. Scripps Sports Network vil sideløbende vise to ugentlige kampe på tværs af tilgængelige streamingplatforme som Prime Video, Samsung TV Plus og The Roku Channel, mens kampe fortsat vil kunne streames via YouTube og ligaens egen platform.
“En landsdækkende tilstedeværelse på amerikansk tv gennem en hel sæson er noget, vi har arbejdet målrettet mod, og det markerer et markant skridt i vores fortsatte vækst,” udtaler PWHL’s Executive Vice President of Business Operations, Amy Scheer, i en officiel meddelelse.
Scripps og ION har i forvejen markeret sig som en stærk platform for kvindesport med faste ugentlige transmissioner og studioshows fra både basketball-ligaen WNBA og fodboldligaen NWSL.
Første danske landsholdsspiller draftet til PWHL
PWHL’s vækst har også skabt dansk historie. En dansk landsholdsspiller blev denne sommer valgt i draften og tog dermed et skridt, ingen før hende havde taget.
Hvad tjener de bedste kvindelige spillere? Det er nu offentliggjort
Tv-aftalen er endnu et tegn på ligaens professionalisering, og spillerøkonomien har også rykket sig markant. For første gang er lønningerne hos nogle af de største profiler blevet lagt åbent frem.
PWHL kommer flyvende fra start
Udviklingen begyndte med en liga, der hurtigt slog publikumsrekorder og ændrede vilkårene for professionelle kvindelige spillere. Historien bag PWHL forklarer, hvorfor den nye tv-aftale er endnu en milepæl.






























