Risiko for isen smelter: Winter Classic skal afvikles i Florida
Den 2. januar næste år spiller Stanley Cup-mestrene Florida Panthers hjemme imod New York Rangers, mens Tampa Bay Lightning tager imod Boston Bruins den 1. februar. Kampe som spilles på henholdsvis loanDepot Park i Miami og Raymond James Stadium i Tampa. Normalt hjemmebane for baseball og amerikansk fodbold.
Udfordringen bliver de relativt varme temperaturer. Den 2. januar i år var der 25-26 grader celcius i Miami.
- Vi er klar over, at det er risky. Det er ikke en udfordring, men en mulighed, siger NHL's eventchef Steve Mayer ifølge NBC Sports.
NHL-kommissær Gary Bettman fremhæver den store fanbase, som Panthers og Lightning har fået. En af klubberne har været i Stanley Cup-finalerne de sidste fem år i træk.
- Stanley Cups, masser af udsolgte kampe og stor vækst i ungdoms og highschool-hockey har bevist, at hockey er hot i Florida. Udendørs kampe i Sunshine State. Kom ikke og sig, at vi ikke er villige til at tage en udfordring, siger Bettman.