LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Lasse Mejdahl Christensen

Rødovre Mighty Bulls invitere til gratis kamp, bamsekast og trøjeauktion

Ligeledes vil der være en gratis øl-billet ved indgangen.

D. 7. marts spiller Rødovre Mighty Bulls den sidste hjemmekamp i 24/25 sæsonen, da de som bekendt ikke når slutspillet i år.

Derfor invitere de til gratis kamp. Det er takket være deres 1-krones sponsorer. Royal Unibrew giver en gratis øl-billet ved fremvisning af billet i tidsrummet 18:00-18:30. Øl-billetten skal bruges inden første puckdrop.

Til kampen vil der også sælges bamser i foyeren - eller online. Prisen er 100 kr. pr. bamse. Bamserne kastes på isen ved første Rødovre mål - og skulle det ske at Mighty Bulls ikke får et mål i kassen, så vil Teddy Bear Toss foregå med 10 minutter tilbage af tredje periode.
Alle bamsekastere, som smider et billede op af dem og deres bamse, deltager ligeledes i en konkurrence hvor der kan vindes fede præmier.

Efter kampen vil der være trøjeauktion i foyeren. Auktionerne starter allerede en uge inden auktionarius stiller sig på scenen i Holger Danske Arena, det sker via Facebook, hvor højeste bud inden torsdag d. 6. marts kl. 12:00 vil være startprisen til auktionen.

Læs Rødovre Mighty Bulls Facebook opslag lige her:

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder