Erik Gustafsson går ind til sin niende sæson i Luleå Hockey, og den kan blive hans sidste som professionel ishockeyspiller.
Den rutinerede back er på vej ind i det sidste år af sin kontrakt og udelukker ikke, at den kommende SHL-sæson bliver afslutningen på karrieren.
“Ja, absolut. Det kunne det godt blive,” siger Gustafsson til Sundsvalls Tidning.
Beslutningen kommer til at afhænge af både kroppen og motivationen. Gustafsson understreger, at han ikke ønsker at fortsætte, hvis han ikke længere føler, at han kan bidrage på det nødvendige niveau.
“Så længe kroppen holder, og jeg føler, at jeg kan spille på et niveau, hvor jeg bidrager, er lysten der. Jeg nægter at fortsætte bare for at fortsætte,” siger han.
Gustafsson har spillet i Luleå siden 2018 og var med til at vinde det svenske mesterskab i 2025. Familien er samtidig faldet til i byen, hvor børnene er vokset op.
Skulle han vælge at fortsætte efter den kommende sæson, ser han ikke sig selv repræsentere en anden klub.
“Jeg kommer nok ikke til at spille andre steder,” siger Luleå-kaptajnen.










