Sådan ser Mikkel Bødker fremtiden for dansk ishockey

I forbindelse med vores projekt om at holde ishockeyinteressen i kog hen over sommeren – og give vores nye besøgende med spirende interesse for sporten mulighed for at lære de danske spillere og klubber bedre at kende – vil vi hen over sommeren lave en række interviews.

Du har haft en kæmpe karriere – fra en spæd start i Rødovre, til Sverige og dernæst Nordamerika i en del år, og med afslutning i Europa og til sidst tilbage i Sverige, hvor det hele startede. Når du, her et par år efter karrierestoppet, ser tilbage på dine mange år som ishockeyspiller – hvad har så gjort mest indtryk på dig? 

Jeg tror, det, som har gjort mest indtryk på mig, er den opdragelse, man får inden for hockey. Alle de oplevelser, man får med nære venskaber og mennesker, man møder. Man lærer at håndtere forskellige situationer i forskellige kulturer, og man lærer, at hockey er et spil – men det giver dig bare så meget, du kan tage med i kufferten på din videre rejse, når man en dag stopper. Eksempelvis kunne jeg aldrig drømme om at komme for sent til en aftale – jeg er der hellere 5-10 minutter før. Det er helt klart en disciplin, jeg har fået fra ishockeyen.

Du blev draftet tilbage i 2008 i første runde som nr. 8 – bedste danske draft nogensinde. Kan du fortælle om den oplevelse?

Det var det største øjeblik i min ishockeykarriere at blive valgt, og at døren åbnede sig til ens drøm. Det er noget, jeg aldrig vil glemme – og at Wayne Gretzky stod og tog imod mig, gjorde oplevelsen helt uvirkelig i momentet.

Hvilken spiller eller træner har du lært mest af, eller som har haft størst betydning for dig gennem din karriere?

Den er jo lidt svær, for går man helt tilbage, så skal man jo nævne Heikki Karvinen, Tommy Pedersen og Brian Madsen i Rødovre, som gjorde os så dygtige, at vi kunne begå os ude i den store verden. Pete DeBoer, som jeg havde i Kitchener Rangers i OHL, gjorde mig klar til at spille og begå mig i NHL. Dave Tippett, som jeg havde i mange år i Arizona – sammen med assistenten Newell Brown – var klart de to, der hjalp mig mest, og hvor jeg havde mest succes under min NHL-karriere.

Af spillere har det været Shane Doan – min mangeårige kaptajn i Arizona – som viste, hvordan man skulle være professionel og hele tiden lære. Derek Morris, mangeårig back i NHL, var en, jeg altid kunne komme til med alt, hvad der foregik. Og så Oliver Ekman-Larsson, som er en tæt ven den dag i dag.

Og landsholdet – der skal jo ske et generationsskifte over de næste år. Hvordan ser det ud for fremtiden?

Jeg synes, dansk hockey altid har haft et stærkt fundament. Og nu, med alle hold oppe i den højeste gruppe, er der mange unge, som kommer til at lære. Morten Green er jo kommet ind, og det tror jeg vil få kæmpe betydning for de næste par år med hans dygtige færdigheder og kompetencer – som jeg tror, dansk hockey får meget glæde af.

Hvad er den største misforståelse, folk har om livet som professionel ishockeyspiller?

At det er let.

Nu er hockeymagasinet også kommet på Instagram, se mere HER.