LiveMest læste ishockeynyheder

UdforskVores mest populære nyhedssider

Ishockey

Schweiz: De forsvarende mestre er nedlagt – Lugano er videre

De første serier af play-ins er færdige. Få overblikket her.

Hvis det schweiziske play-in format er nyt for dig, kan du læse om det sidst i artiklen.

Lugano er i kvartfinalen

De gode nyheder først. Lugano vandt 3:1 over Ambrì-Piotta i en intens og teknisk flot ishockeykamp. Da første opgør endte uafgjort, betyder det at Lugano trækker den første kvartfinalebillet.

Lugano er bedst seedet af de fire hold i play-ins, så allerede nu er det fastlagt, at Luganos kvartfinalemodstander bliver Fribourg.

Biel og Ambrì skal spille om den sidste kvartfinaleplads

I den anden serie skulle Genève bruge en sejr, for overhovedet at tvinge opgøret i overtid. Men kampen endte 2:2 i ordinær spilletid, og dermed går Biel videre.

Men de går ikke videre til kvartfinalen. Ikke endnu, i hvert fald. For som 9’er, skal de møde taberen af opgøret mellem Lugano og Ambrì – og det er som bekendt sidstnævnte.

Slaget om den sidste kvartfinaleplads står altså mellem Biel og Ambrì-Piotta. Vinderen går videre til kvartfinalen mod ZSC Lions.

Den forsvarende mester er faldet

Opgøret i Biel har dog en kedelig bagside – i hvert fald set med Genève-briller. Servette får nemlig ikke mulighed for at forsvare sin mesterskabstitel, og går nu på sommerferie. En lunken konklusion på en sæson som forsvarende mester og CHL-vinder.

Play-in formatet forklaret

I Metalligaen er der ikke play-ins, så hvis det er nyt for dig, forklarer vi lige hurtigt, hvad det går ud op.

I National League går grundspillets top 6 direkte i kvartfinalen. Plads 7 til 10 skal spille om de sidste to pladser.

I år har man som 7’er eller 8’er en kæmpe fordel, man får nemlig to chancer for at komme i kvartfinalen – dette kalder vi opgør A. Nr. 9 og 10 mødes i opgør B.

Vinderen af A går direkte til kvartfinalen. Vinderen af B møder taberen af A i et sekundært opgør, om den sidste plads. Taberen af B går på sommerferie.

Der spilles en ude- og hjemmekamp i hvert opgør. Målscoren er irrelevant. Man får 3 point for en sejr, og 1 point for uafgjort. Er holdene á point efter begge kampe, skal det afgøres i overtid.

Vil du læse flere nyheder som denne?

Følg os på Google med ét klik på knappen herunder – du bliver her på siden.

Følg os på Google

Læs også

Seneste nyt