Live – Mest læste ishockeynyheder

Patrick Andersen

Seks hjernerystelser tvinger 19-årig til karrierestop

Easton Odut stopper sin ishockeykarriere som blot 18-årig. Brandon Wheat Kings-spilleren har været ramt af seks hjernerystelser på otte år.

Easton Odut har spillet sin sidste ishockeykamp.

Den blot 18-årige Brandon Wheat Kings-forward har valgt at stoppe karrieren efter at være blevet ramt af sin sjette hjernerystelse på otte år.

Problemerne begyndte allerede som 11-årig, flere år før Odut overhovedet fik sin debut i WHL. Under en omgang flag football løb han hovedet ind i en stolpe og pådrog sig sin første hjernerystelse.

Siden fulgte yderligere fem.

Odut udviklede sig ellers til en spiller med en kompromisløs og energisk spillestil. Brandon Wheat Kings valgte ham som nummer 34 i WHL-draften i 2022.

Det blev dog aldrig til det gennembrud, som klubben havde håbet på.

På tværs af fire sæsoner nåede Odut 45 kampe for Brandon Wheat Kings. Her blev det til fire mål og fem assists.

Cheftræner og general manager Marty Murray fortæller, at klubben tydeligt mærkede det, når Odut ikke var til rådighed.

“Han er en energibombe, han er ansvarlig, ihærdig, og man behøver aldrig bekymre sig om hans indsats,” siger Murray.

Hjernerystelserne fortsatte imidlertid med at afbryde hans udvikling.

En af de alvorlige episoder kom i februar 2024, hvor Oduts hoved blev slået ind i banden under en U18-kamp. Efterfølgende oplevede han blandt andet kvalme, hovedpine samt problemer med koncentrationen og synet.

Nu har endnu en hjernerystelse altså fået konsekvenser for hele karrieren.

Efter seks hjernerystelser på otte år har den 18-årige canadier besluttet at lægge ishockeyen bag sig.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder