Seneste nyt om Ehlers' fremtid
Flere klubber har meldt sig på banen, men Carolina Hurricanes er fortsat favoritter til at sikre sig Ehlers’ underskrift. Klubben har økonomisk råderum med hele 19 millioner dollars i cap space og har ikke flere store brikker, de skal have på plads – heller ikke efter mandagens tilføjelse af Miller.
"Vi er i kontakt med Ehlers’ lejr og afventer, hvordan det udvikler sig," udtalte Carolinas GM Eric Tulsky tirsdag ifølge klubbens egne medier.
Ifølge ESPN’s Emily Kaplan har både Washington Capitals og Tampa Bay Lightning også været i kontakt med Ehlers, men begge hold er begrænset af lønloftet og skal lave plads, hvis de skal matche den markedsværdi, danskeren kan forvente – formentlig over otte millioner dollars årligt på en syvårig kontrakt.
Carolina står derfor stærkt. Klubben har både den økonomiske fleksibilitet og et system, der passer perfekt til Ehlers’ analytisk funderede spillestil. Og vigtigst: De har brug for ham.
Toronto Maple Leafs og andre hold kan forsøge at skabe cap space for at byde ind, men ifølge insider Frank Seravalli er canadiske klubber ikke øverst på Ehlers’ ønskeliste