Sidney Crosby før kvartfinale: Danmark bliver en god udfordring for os
Det er nok ikke gået mange ishockeyfans næse forbi, at selveste Canada, med den spillende legende, Sidney Crosby i spidsen, er landet i Herning.
Torsdag aften kl. 20.20 indtager han og resten af de canadiske stjerner Jyske Bank Boxen, til kvartfinalen mod Danmark. Den canadiske kaptajn ser frem til kampen, som han ikke som en walkover.
-De er et hårdt arbejdende hold, som kender hinanden godt, og spiller godt sammen. De arbejder altid hårdt, og så har de jo hentet en forstærkning ind i Nikolaj Ehlers. Så det bliver helt sikkert en god udfordring for os, udtaler kaptajnen til tv3sport.
Stort set alle forventer at mægtige Canada løber med sejren. Opskriften på det udfald kommer han også med sit syn på.
-Vi skal gå ind og spille vores spil, som vi har gjort hidtil i turneringen. Jeg synes vi er blevet bedre kamp for kamp, så vi skal bare fortsætte.
Ønsker du at opleve denne kæmpe kamp, som muligvis bliver en “once in a lifetime”, på dansk jord i hvert fald, så er der stadig billetter til salg. Men det nærmer sig udsolgt. Så skynd dig ind på Ticketmaster HER og sikre dig din billet.