Live – Mest læste ishockeynyheder

Lars Jensen

Silly Season: Solid svensk back rygtes til vicemestrene

Så er der et frisk Silly Season rygte.

I denne udgave af Silly Season skal vi en tur forbi Herlev Eagles.

Ifølge flere af Hockeymagasinets faste kilder har Herlev Eagles sikret sig underskriften fra den 25-årige svenske back Isac Jonsson.

Jonsson kommer med erfaring fra både HockeyAllsvenskan og den amerikanske universitetsliga NCAA. Derudover har han fået tre kampe i ECHL samt seks optrædener for Rögle BK i SHL, den bedste svenske række.

Der er som sædvanlig tale om et rygte, som endnu ikke er blevet bekræftet fra officiel side.

Flere omstændigheder peger dog i retning af, at aftalen kan være tæt på. Blandt andet er flere af Jonssons familiemedlemmer begyndt at følge Herlev Eagles på de sociale medier.

Det er naturligvis ikke en bekræftelse i sig selv, men sammenholdt med de oplysninger, vi har modtaget fra vores kilder, vurderer vi, at rygtet har gode muligheder for at vise sig at holde stik.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder