Live – Mest læste ishockeynyheder

Lars Jensen

Silly Season: Stor svensk powerforward og tidligere profil rygtes til Metal Ligaen

Så er der Silly Season nyt.

Træningskampene er godt i gang, men det betyder bestemt ikke, at der er blevet stille på Silly Season-fronten. Der tikker fortsat rygter ind om spillere, der måske er på vej til Metal Ligaen.

På det seneste er især to velkendte svenske navne gået igen flere gange.

Det drejer sig om Hampus Olsson, som i forrige sæson var forbi Esbjerg Energy, og Johan Lundgren, som vi kender fra to sæsoner i Metal Ligaen – primært hos Rødovre Mighty Bulls, men også med en kort udlejning til Frederikshavn White Hawks.

Ifølge de seneste meldinger skulle begge svenske forwards være på vej til Sønderjyske Ishockey.

Holder rygterne stik, får sønderjyderne blandt andet tilført noget størrelse og fysik i form af Hampus Olsson. Den store svenske powerforward viste under sit korte ophold i Esbjerg, at han også ved, hvor målet står.

Olsson gjorde således en yderst fornuftig figur i sine ni grundspilskampe for Esbjerg Energy, hvor den fysisk stærke svensker nåede at score seks mål. Til gengæld blev det ikke til point i hans fire playoffkampe for klubben.

Johan Lundgren kommer med væsentligt mere erfaring fra Metal Ligaen. Svenskeren er noteret for 95 kampe i ligaen, hvor han har leveret 23 mål og 29 assists.

Holder begge rygter stik, vil Sønderjyske starte sæsonen med otte imports mod de syv, der tidligere har været meldt ud. Om planerne undervejs har ændret sig, eller om eksempelvis skader har fået sportschef Kasper Degn til at kigge efter yderligere forstærkning, skal vi ikke kunne sige.

Der er naturligvis fortsat tale om rygter, og intet er officielt bekræftet fra Sønderjyske Ishockeys side. Men navnene er efterhånden dukket op så mange gange, at vi vælger at tage dem med i vores Silly Season-dækning.

I kan se statistikkerne på Hampus Olsson HER og Johan Lundgren HER.

Rygterne stammer fra flere af vores velkendte kilder og en mener sågar at vide at de træner med hos Sønderjyske – det er dog ikke bekræftet fra officiel side.

Vi holder naturligvis skarpt øje med udviklingen og sker der ændringer, så skal vi nok melde ud.

I øjeblikket ser truppen hos Sønderjyske således ud:

Målmænd:
Thomas Lillie 🇩🇰
William Rørth 🇩🇰

Backs:
Patrick Madsen 🇩🇰
Victor Schmidt Nielsen 🇩🇰
Oscar Schulze 🇩🇰
Jacob Böll 🇩🇰
Oliver Nielsen 🇩🇰
Gustav Bouramman 🇸🇪
Alexander Ytterell 🇸🇪

Forwards:
Jonas Borring 🇩🇰
Mathias Borring 🇩🇰
Andreas Kløve 🇩🇰
Peter Truelsen 🇩🇰
Magnus Carlsen 🇩🇰
Marcus Almquist 🇩🇰
Albert Grossmann 🇩🇰
William Uhre 🇩🇰
Václav Karabáček 🇨🇿
Eric Florchuk 🇨🇦
Jarid Lukosevicius 🇨🇦
Frederik Bjerrum 🇩🇰
Marcus Bryhnisveen 🇳🇴

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder