Slagen tysk stjerne efter exit i Boxen: Meget frustrerende
Moritz Seider var skuffet over tirsdagens VM-exit mod Danmark, hvor han mener, at Tyskland ellers gjorde det godt.
Tysklands ishockeyanfører Moritz Seider lagde ikke skjul på skuffelsen efter 2-1-nederlaget til Danmark ved VM.
Et resultat, der sendte danskerne i kvartfinalen og tyskerne ud.
"Jeg synes, vi stod godt imod presset og forsvarede solidt indefra og ud. Vi vidste, de nok ville komme hårdt ud, og vi fandt en måde at komme ind i kampen efter fem-ti minutter," siger Seider til IIHF's hjemmeside og fortsætter:
"Overordnet spillede vi en rigtig solid kamp. Men ser man på det store billede, så er ét mål nok ikke nok i international ishockey, og det er meget frustrerende lige nu."
Moritz Seider spiller til daglig i NHL-klubben Detroit Red Wings.