LIVE - Mest læste ishockeynyheder

HM

To slags spiller-rygte nyheder: Transferrygter vs. silly season

Hvis der er noget vi får stor respons på, så er det vores nyheder om spillere der skifter klub og vi rykkes dagligt af folk der savner "rygter" - vi har en hel del gemt i skufferne og vi er så småt gået igang med de første transferrygter - vi kommer med lidt flere spændende nyheder i løbet af weekenden, men ellers lukker vi mere seriøst op for skuffen, når finalerne er færdigspillet.
Vi vil i år igen køre med to slags spiller-nyheder, nemlig transferrygter og så silly season nyheder.

Transferrygterne vil fremover være dem, vi tillægger den største sandhedsværdi - men vi kommer også til at genoplive “silly season” og her vil der være plads til de mere “tynde” rygter.

Transferrygterne er som sagt dem, vi tror mest på, og som vi får fra vores sædvanlige kendte kilder - det er naturligvis kilder, vi ikke kan afsløre navnene på.

Vores “træfprocent” er rent faktisk ret høj, og vi endte med at ramme over 50 rigtige ud af 56 nyheder sidste sæson!
Vi ved selvfølgelig godt, at det ikke holder stik hver gang, men langt hovedparten gør.

Tit og ofte forhandler spillerne med flere klubber ad gangen, og da markedet i øjeblikket nok er bedst for de gode danskere, så virker det som om flere døre holdes åbne, og det er naturligvis for at sikre dem så god en kontrakt som muligt. 
Det sker også, at parterne bliver uenige og dropper videre forhandlinger uden, at vi lige fanger den og ja, det kan give et par rap over nallerne, men det tager vi med så længe langt størstedelen af vores transferrygter holder stik.

Vi har valgt at genoplive “silly season” fordi, der er rigtigt mange af vores læsere, som skriver ind til os med rygter, som “de ved med sikkerhed”, fordi de har hørt det i hallen osv. Det betyder ikke, at vi ukritisk bringer alt der kommer ind, da vi selvfølgelig selv vil dykke nærmere ned i et rygte inden, vi kommer med en silly nyhed.
Vi vil dog i nyheden gøre opmærksom på, hvilken slags rygter det drejer sig om.

Vi kommer aldrig nogensinde til at offentliggøre navne på folk, der skriver ind til os.

Vi kommer heller ikke til at hoppe på “anonyme” mails osv., så vil I have en chance for at få jeres rygte på hockeymagasinet, så må I stå ved hvem I er, men vi garanterer jer 100% diskretion.

Igennem årene er vi blevet præsenteret for utallige falske rygter. Folk udviser stor kreativitet, og vi har fået ufatteligt mange screenshots fra hjemmesider “som nok blev offentliggjort for tidligt, for nu er de fjernet igen, men vi nåede lige at få et screenshot” 😁
Vi får falske screenshots af sms fra spillere osv., men det er meget sjovt, og det er kun med til at holde os skarpe, at vi ved, at vi skal sortere kraftigt i rygterne.

Vi er allerede godt i gang med spillerrygterne, som kun vil tage til henover sommeren

I er velkommen til at skrive til os via vores facebook messenger eller på mail@hockeymagasinet.dk

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder