Live – Mest læste ishockeynyheder

Patrick Andersen

Slut efter 700 NHL-kampe: Dobbelt verdensmester overgiver sig til kroppen

Den 34-årige svenske stjerneback John Klingberg indstiller karrieren efter 700 NHL-kampe og et langt skadeshelvede for at blive tv-ekspert hos SVT.

Den svenske stjerneback John Klingberg indstiller sin aktive ishockeykarriere i en alder af 34 år. Efter flere år præget af konstante skadesproblemer, operationer og massive smerter har kroppen sagt endegyldigt stop for den meriterede svensker, som nu skifter skøjterne ud med en mikrofon hos SVT Sport.

Klingberg, der blandt andet tilbragte otte succesfulde sæsoner hos Dallas Stars før kortere ophold i Anaheim Ducks, Minnesota Wild og Toronto Maple Leafs, har kæmpet en lang og opslidende kamp mod sine hofter. Tre store operationer – herunder en total udskiftning af hofteleddet – var i sidste ende ikke nok til at genrejse karrieren på topplan.

I et interview med SVT Sport fortæller svenskeren åbent om den barske virkelighed, der har fulgt ham gennem store dele af karrieren:

“Jeg føler, at så snart jeg skal presse på og være atletisk, så vil kroppen bare ikke mere. Og når man giver så meget, men ikke føler, man får noget tilbage, slipper motivationen til sidst op. Mod slutningen af min tid i Dallas, i Anaheim og i den første tid i Toronto fik jeg rigtig mange indsprøjtninger, indtil jeg valgte operationen, hvor hele leddet blev udskiftet. Men derudover har jeg egentlig spillet på antiinflammatoriske piller og smertestillende gennem hele min karriere,” forklarer John Klingberg.

Klingberg kan se tilbage på en imponerende karriere med over 700 NHL-kampe samt store triumfer på den internationale scene, hvor han har vundet både to VM-guldmedaljer med Tre Kronor, et U20-VM-guld og et svensk mesterskab.

Selvom karrieren på isen er forbi, slipper han ikke sporten. John Klingberg tiltræder fremover som fast hockeyekspert hos netop SVT.

Havde kort ophold i Metal Ligaen: Stopper karrieren som 29-årig
En anden svensk back har også netop besluttet, at spillerkarrieren er slut. Den tidligere Odense-spiller nåede kun at blive 29 år, før han lagde udstyret væk.

Oprykningsprofil stopper karrieren som 26-årig
Endnu en svensk profil har sagt stop langt tidligere end normalt. Beslutningen kom ovenikøbet umiddelbart efter en sæson, der sluttede med en af karrierens største sportslige triumfer.

Hockeyettans største bølle gennem tiderne stopper
En helt anden svensk back har også mærket, at kroppen ikke længere vil gennemføre endnu en sæson. Han forlader samtidig sporten med en rekord, som bliver svær at slå.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder