Stærkt! Mathias From med ægte hattrick i ny sejr
4402 tilskuere så længe ud til at skulle gå skuffet hjem. Efter en målløs første periode, bragte gæsterne sig foran 1-0 efter fem minutter af anden periode.
Men fra starten af tredje periode skete der ting og sager, og det var i den grad med en dansker i fokus.
Mathias From udlignede efter et minut af perioden, på en assist af landsmanden Jesper Jensen Aabo. Få minutter efter var den tekniske dansker på plads igen, og så stod det 2-1 til hjemmeholdet. Den føring holdte så helt frem til der manglede halvandet minut, hvor Mathias From sikrede hjemmeholdet sejren, samt sig selv et vaskeægte hattrick.
De tre mål sender Mathias From helt op på en tredjeplads på topscorerlisten med 29 point (13+16) Dermed er han nu “kun” tre point efter landsmanden Nicolai Meyer, der fortsat er ligaens topscorer med 32 point (14+18)
Inden kampen sluttede blev det også 4-1. Her var der dog ingen danske point. I målet var Sebastian Dahm tilbage, og med en redningsprocent på 96 % leverede den rutinerede dansker i den grad også en godkendt præstation.
Med sejren rykker Klagenfurt op på tredjepladsen med 45 point efter 23 kampe. Det er to point færre end Graz99ers og Val Pusteria, som indtager de to øverste pladser.