LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Anders Skou

Statuerede Murray lige et eksempel med Bang?

Noget kunne tyde på, at træneren ikke var helt tilfreds med det han så i anden periode

Lukas Bang er fast mand på holdkortet hos Blue Fox, og har efterhånden været det et par sæsoner. Han er en stor dreng, der i den grad bidrager i det fysiske aspekt i spillet. Det er også helt efter planen at han skal gøre det. Men der er forskel på udvisninger, og noget kunne tyde på, at det han lavede i søndagens kamp, ikke faldt i helt god jord hos hans træner, Garth Murray.

I anden periode i hjemmekampen mod Rungsted, blev han først udvist i to minutter for ulovligt udstyr. Da udvisningen var forbi, løb han tilbage ind på isen. Men der gik blot 16 sekunder, så var han tilbage igen. Denne gang for en slashing. 

Igen klarede hans holdkammerater frisag, ved at holde Rungsted fra at score. Men det var det sidste man så til Lukas Bang i denne kamp. Resten af kampen så han til fra bænken, mens klubbens nye mand, Anton Linde, rykkede op fra sin plads som 13. angriber, og overtog pladsen.

Anton Linde gjorde et yderst fornuftigt indhop, og kunne godt ligne en rigtig spændende spiller for fremtiden. Han kom for bla. i fart op mod en modstander, som han fuldstændig satte af, og dermed kom helt fri med målmand, David Grubak. Som dog blev den store i duellen med en flot redning.

Om det var planen fra start, at de to spillere skulle dele spilletiden kan jeg ikke afvise, men det ville i så fald være første gang i sæsonen. Så noget kunne altså tyde på, at Garth Murray her statuerede et eksempel, overfor både Lukas Bang, og resten af holdet. Unødvendige udvisninger som dem her, vil ikke blive tolereret, og slet ikke nu her, hvor playoff begynder.
 

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder