Hovdedommer Martin Theiltoft Christensen: Jeg læser ikke kommentarsporet på Facebook

Det interview i nu skal læse, er udført af Blue Fox fansiden på Facebook, “FORZA BLUE FOX Sempre”. En gruppe hvor det er de mere “seriøse” fans der er medlem, og hvor samtalerne forgår i en god tone, og med indbyrdes respekt.

Det er ikke første gang at denne gruppe laver et stort interview. Tidligere har de haft samtaler med bla. Christian Mieritz, Torben Skovsgaard, samt Ronny Larsen, og mange flere. Men denne gang er det altså en hoveddommer der har sat sig i stolen.

Der skal lyde en stor tak til gruppens to administratorer, Robert og Michael, for at lade os bringe dette, samt fremtidig interviews de laver.

Rigtig god fornøjelse:

De er elsket og hadet.

De er blinde og de er zebraer.

De er noget nær de mest forhadte i dansk ishockey.

Eller ishockey sådan over hele verdenen.

Nogle mener endda de er købt og betalt af Herning.

Men fakta er også, der ville ingen ishockeykampe blive afholdt uden dem.

Og de stiller op igen og igen. Aftenkampe, søndage, i den modsatte ende af landet.

De er der. Og de er der hver gang.

Og så kan de ikke engang leve af det. Det er en hobby mod en lille skilling!

Det må jo alt andet give en del respekt. Min respekt har de bestemt – også når jeg helt bestemt mener, de laver et kald der bestemt ikke var der – eller helt glemte at fløjte.

Er jeg specielt let at gøre tilfreds? Bestemt ikke. Er alle de andre tilskuere? Der kan jeg give svaret – NEJ!

Men hvorfor så? I det hele taget rejser der sig en million spørgsmål plus det løse.

Derfor satte jeg mig for at se, hvor langt jeg kunne gå og hvor hårdt jeg kunne trykke en dommer på maven. Ja – en dommer, som ret hurtigt kan sende mig i ”boksen” og det er ikke for at spille lotto.

Så med den indledning har vi lokket Martin Theiltoft Christensen i vores varme stol, smidt spottet fra lampen i ansigtet på ham – præcis som vi har set FBI gøre det i amerikanske B-film.

Så vi starter let og bygger på. Tror jeg.

[Spørgsmål]:

Hej Martin, inden vi rigtig begynder, så får du lige her selv chancen til kort at skrive, hvem personen Martin er:

[Martin]:

Jeg er 37 år og far til 2 piger på 10 og 7 år. Udover arbejde og ishockey holder jeg formen ved lige ved crossfit.

[Spørgsmål]:

Du valgte at gå en vej, hvor man ved man kan blive noget nært den mest udskældte person, hvorfor?

[Martin]:

Jeg fik en 5. hjernerystelse og lægerne sagde jeg skulle stoppe. Derefter blev jeg træner i en periode, indtil familie gjorde det svære at bruge så meget tid på frivilligt arbejde. Da jeg stoppede, sagde en god ven at nu var det tid til at blive dommer og da jeg ikke var klar til at forlade ishockeyen, gav jeg det en chance. I starten tænkte jeg ikke meget over, at det var et udskældt erhverv, men at det var en fin måde at blive i sporten på. Mine første kampe var mærkelige og det føltes forkert, ikke at være på den spillende side. Efter få kampe i første sæson på dommersiden blev jeg hoveddommer til trods for lav dommerrutine.

I løbet af den anden sæson som dommer, fik jeg til at starte med kampe i U15 og U17. Efter lidt tid begyndte jeg også at få kampe i 1. division og det var her jeg blev rigtig glad for dommergerningen. Jeg var igen i en konkurrencesport og prøvede at gøre mig fortjent til en plads i ligaen. Det var også her, jeg mærkede at dommergerning kan være øretævernes holdeplads, men det er en del af gamet og jeg er glad og stolt over den opgave vi udfører. Oftest er det kun kortvarige følelser fra spillere og træner, hvilket der skal være plads til i sport. I dag efter en del flere kampe og en masse rutine, synes jeg faktisk at der er en rigtig god respekt imellem os dommere, spillere og træner. Jeg er sikker på de sociale medier ikke altid har den samme respekt for os, men det bruger jeg hverken tid på at læse eller gå op i. Tilskuere betaler deres billet for at heppe og støtte deres hold og en måde er, at prøve at lægge pres på dommerne, så jeg ser det som en del af jobbet.

[Spørgsmål]:

Hvordan er vejen til at blive dommer i Metalligaen og eventuelt at få internationale kampe? Hvor starter man?

[Martin]:

Man starter med at melde sig ind Dommerklubben og derfra vil man begynde at blive påsat kampe som linjedommer af DIU. Når man begynder at rykke op i rækkerne, kan man være så heldig at blive inviteret på liga-seminar og begynde at få kampe i ligaen som trainee. Hvis ledelsen blandt dommerne mener man er dygtig nok kan de give en IIHF-licens, hvorefter man igennem IIHF kan blive tilbudt VM turneringer.

[Spørgsmål]:

Kunne man ønske at flere tidligere spillere, der måske ikke opnåede helt et topniveau gik videre og tog dommeruddannelsen?

[Martin]:

Vi vil rigtig gerne have flere kollegaer, og det er både med og uden ishockey baggrund. Alle behøver ikke blive ligadommere og der er også brug for folk til at tage breddekampene.

Det er klart at folk med ishockey baggrund har en fordel, da de har lært at skøjte fra barnsben og ved hvordan en tackling føles, hvilket hjælper til bedre bedømmelser på banen. Jeg synes det er ærgerligt, når unge der har elsket ishockey, vælger at stoppe i en tidlig alder og forlade ishockeyen og den sport de har elsket siden de var små. Det kunne være fedt, hvis flere af dem ville prøve dommervejen, hvor jeg er sikker på mange ville finde den samme glæde og konkurrence som de følte som spillere.

[Spørgsmål]:

Nu står den på Metalligaen, og det må være meget fedt.

Er der stadig løbende uddannelser og test?

[Martin]:

Vi har opstarts-seminar og playoff seminar hvert år. Derudover har vi en Facebook side, hvor der ligges videoklip op fra alle kampe med situationer. Både ting vi skal være opmærksomme på, tendenser der sniger sig ind og tvivlssituationer i bedømmelser. Det giver anledning til gode debatter, der styrker os som gruppe.

[Spørgsmål]:

Hvordan ser en sæson ud for dig? Opstart, test, løbende uddannelser, kampe?

[Martin]:

Over sommeren træner jeg og prøver at blive stærkere og med en form der er klar til sæsonen. Jeg prøver også at få restitueret godt, da sæsonen er lang og der er mange arbejdstimer med både job og hockey. Jeg læser den nye regelbog, og i august møder jeg op til opstarts-seminar. Her opdateres vi også på nye regler og har mange gode oplæg samt regeltest. Der laves også fysisktest til seminariet. Næste seminar ligger lige inden playoff. I den netop gennemførte sæson har jeg dømt 73 ishockeykampe.

[Spørgsmål]:

Det er jo i Danmark (desværre) ikke et fuldtidsjob, eller noget man bare tilnærmeligt kan leve af. Hvordan er aflønningen sat sammen, ikke sådan i kroner og øre, men er det noget med løn pr. kamp, diæter og kørselsgodtgørelse?

[Martin]:

Vi er honorarlønnet, hvilket betyder vi bliver betalt for de kampe vi dømmer. Vi bliver kørselsgodtgjort og i ligaen bliver vi også betalt for tabt arbejdsfortjeneste af den tid vi skal køre inden kl. 17.

[Spørgsmål]:

Dommergerningen, kampe og et arbejde ved siden af?

Hvordan får du det til at hænge sammen tidsmæssigt?

Fravælges der kampe i den anden ende af landet?

[Martin]:

Det kan være noget at et puslespil at få til at hænge sammen, men vi skal prøve at have vores kalender opdateret inden sæson starter, så der kan planlægges langt ind i sæsonen fra start af. Jeg fravælger ikke kampe ud fra spillesteder, men det kan være svært at få det til at gå op med arbejde nogle gange, hvis det er langt væk og man ikke kan tage fri til det. I år har de i planlægningen forsøgt at undgå krydsninger over Storebælt på hverdagsaftener, hvilket afhjælper dette. Kampdage er tit lange dage, der starter tidligt morgen og hjemme igen ved midnatstid, hvorefter man igen skal møde tidligt morgen dagen efter. Det er supervigtigt at have en familie der bakker op om dette og jeg er så heldig at have nogle fantastiske forældre, der gerne hjælper med børnene.

[Spørgsmål]:

Hvad siger din arbejdsplads til de friheder du skal bruge på dette i perioder?

[Martin]:

Min arbejdsplads har altid været fleksibel omkring at tage fri til turneringer eller final4 weekender. Vi aftalte, at der skulle være plads til ishockey da jeg blev ansat, men at jeg også ville være fleksibel og yde min indsats for at opnå den frihed.

[Spørgsmål]:

Du fik muligheden for at kunne leve af dommergerningen. Ville du sige ja?

[Martin]:

Ja det ville jeg. Jeg er rigtig glad for at være til ishockey og ville gerne kunne leve det fuldt ud, hvor jeg fik hvilet ordentligt ud hver gang inden kampe og mest af alt ikke skulle møde ind om morgenen dagen efter kamp. Det ville også give bedre mulighed for at træne og holde sig i form, samt mere tid til familien.

[Spørgsmål]:

Du får muligheden for at bytte 14 dage og dømme i Sverige, mod en dommer så dømte ”dine kampe” i Danmark. Din første tanke er?

[Martin]:

Jeg har altid været glad for de oplevelser, jeg har haft udenfor Danmark. Man lærer rigtigt meget af at være andre steder, så det ville jeg takke ja til. Jeg har været så heldig at være på udveksling flere gang i store ligaer, dømt CHL i Sverige, Norge, Schweiz og Tjekkiet hvilket har været lærerigt hver gang.

[Spørgsmål]:

Sociale medier og dommergerningen, det må være en drøj en og læse?

Det kan vel ikke undgås at påvirke ind?

[Martin]:

Generelt bruger jeg ikke meget tid på de sociale medier og slet ikke i kommentarspor, da jeg synes de sociale medier er blevet fuldstændigt afsporet fra den virkelig verden, og hvor få sure personer råber alt for højt og grimt, om alle andre der ikke er enige med dem.

Hockeymedier læser jeg slet ikke på, da jeg ikke har brug for tilskuers vurderinger.

Jeg forholder mig til mine coaches, samarbejdet med spillere og træner. Derudover kan jeg være ret selvkritisk og bruge en del tid på at finde ud af, hvorfor noget gik galt, hvis det er af større betydning eller hvis noget der burde være åbenlyst, er blevet misset.

[Spørgsmål]:

Under kampe, hvor meget hører I som dommere fra publikum?

[Martin]:

Jeg hører ikke hvad der bliver råbt, da mit fokus er et andet sted. Man kan dog sagtens mærke hvordan stemningen er blandt publikum.

[Spørgsmål]:

Det må være svært ikke at tage personligt, og ikke kan svare for sig?

[Martin]:

Jeg har ikke et behov for at svare for mig. Oftest når publikum er sure har de ikke en pointe, men holder bare med et hold som med deres briller skulle det gå mere deres vej. Andre gange har vi misset noget og publikum pifter af en grund. Her er der dog stadig ikke andet at gøre end at komme videre og blive ved med at dømme ishockey. Bare fordi en spiller har misset et skud, skal han ikke stoppe med at skyde, lige såvel skal vi også fortsætte med at dømme ishockey efter reglerne til trods for, at vi kan have misset en udvisning eller taget en fejlvurdering.

Jeg elsker, når der er gang i hallerne. Jo mere der er på spil i kampene, jo sjovere synes jeg det er at være der.

[Spørgsmål]:

Hvor meget samarbejde har I med videodommeren under kampene? Får I hint til at være opmærksomme på episoder under kampen?

[Martin]:

Vi har kun kontakt med videodommeren, hvis vi selv er gået ud for at kigge på noget. Videodommeren vil give os tidspunktet og kan hjælpe med hvilke vinkler vi skal kigge på, men i sidste ende er beslutningen vores. Vi kan ikke blive kaldt ud til et gennemsyn som man ser i fodbold.

[Spørgsmål]:

Nu stikker jeg lidt mere dybt. Når man læser og hører folk tale, og selv følger med i kampene, så taler folk om ”den der, den dømte de (ikke) i sidste kamp, hvorfor (ikke) nu”, og at linjen aldrig er ens. Er der noget om snakken eller er der længere snor nogle gange?

[Martin]:

Når vi går indtil kampe, er det aldrig med en gameplan der siger kortere eller længere snor i denne kamp. Vi snakker og sightlines og fordeler isen imellem os i givne situationer. Vi snakker om, hvem der har ansvaret i givne situationer og så videre. Men når det er sagt, udvikler ingen kampe sig ens og linjen kan være anderledes kampe imellem. Helst ikke for meget, men det er uundgåeligt. Reglerne i ishockey er ikke sort/hvid og der er en masse vurderinger. Forseelser skal vurderes ud fra 3 parametre: Åbenlyst?, fordel? Og skadespotentiale. De åbenlyse kan selv holdets egne fans se. Fordel er langt mere en vurdering og hvor på banen dette foregår kan have forskellige vurderinger. For eksempel en lille hooking i midtzonen, hvor der mistes lidt kontrol, men spilleren fortsætter med pucken er ikke en udvisning, men samme hooking i et skudøjeblik er, da der er stor forskel i, hvor meget fordel der drages af forseelsen. Skades potentiale er eksempelvis slashing på hænder og bløddele og tacklinger, hvor man bruger banden som våben. Disse skal gerne dømmes hver gang.

[Spørgsmål]:

Når dommerne skøjter ud for at se en video sekvens, enten i forbindelse med et mål eller udvisning, kan du prøve at beskrive hvordan det foregår?

Vi er nemlig med på der ikke holder en ”VAR” vogn ude bagved som i fodbold.

[Martin]:

Der er 2 muligheder for gennemsyn af videoer i forbindelse med mål. Enten en challenge, som kan tages, hvis træneren mener der er offside, interference på målmanden eller et misset spilstop i offensivzone (puck ude af spil, håndpasning eller highstick).

Så kan vi selv vælge at gennemse flere ting i forbindelse med mål. Scoret mål med highstick, sparket ind, slået ind med mere.

Sidst, men ikke mindst kan vi gennemse 2+2 highstick og alle store straffe skal gennemses.

Når vi kommer ud, ved vi altid hvad vi skal kigge efter og kigger ikke efter andre ting end det vi er gået derudfor. Vi finder tidspunktet. Prøver at finde de bedste vinkler, kører det med og uden zoom og i både fuld hastighed og med lavere hastigheder. Nogle gange er det hurtigt overstået. Andre gange tager det længere tid. Både pga. teknikken og fordi kaldet er svært og mange vinkler skal ses flere gange.

[Spørgsmål]:

Uden at gå ind i enkelte sager eller episoder, noget nyt i denne sæson er, at i netop enkelte episoder eller sager, er man begyndt fra dommernes side at gå ud at kommentere. Hvad er din holdning til det?

[Martin]:

Jeg synes, det er fint at der kommer fakta ind i diskussioner. Den eneste side der sjældent er hørt, er dommersiden og det er os der står for beslutningen. Jeg har ikke noget problem med at snakke om kald, uanset om det er rigtigt eller forkert, så synes egentligt åbenhed er en god ting.

[Spørgsmål]:

Når man bliver beskyldt som dommer for at være enten partisk eller i grovere tilfælde betalt, får man så ikke lyst til at svare igen, eller sige ”det er det ikke værd”?

Det må et eller andet sted være voldsomt irriterende?

[Martin]:

Det er så dumt sagt, at jeg ikke engang gider bruge min tid på det.

Jeg ved, jeg går indtil alle kampe på den samme måde. Jeg prøver at være udhvilet, spise på det rigtige tidspunkt inden en kamp, varme op som jeg plejer, gennemgå detaljer med mine kollegaer, for at vi kan dømme en god og fair ishockeykamp. Jeg ved også, at hvis jeg ikke gør disse ting, taber jeg helt sikkert konkurrencen til mine kollegaer og jeg kommer ikke til at dømme de finaler, som jeg ligeså meget som spillerne, higer efter.

[Spørgsmål]:

Sådan helt firkantet, din bopæl er jo lokaliseret til at være ganske tæt på 7400.

At blive beskyldt for at tage parti for lokalklubben eller af de lokale at dømme imod dem fordi det ikke skal hedde sig?

Hvordan er det at blive stukket i næsen?

[Martin]:

Jeg ved, at det er noget publikum går op i, men ikke noget jeg mærker på isen. Jeg har stået i store kampe, hvor Herning har vundet og hvor Herning har tabt og aldrig hørt noget fra spillerne om min integritet. Det tolker jeg som spillere og træner ved at jeg gør mit bedste i kampene for at dømme fair ishockey. Jeg er konkurrencemenneske og prøver selv at opnå de største og vigtigste kampe. Hvem der vinder kampene, går jeg ikke op i. Kun at afviklingen er fair. Det svarer lidt til at en spiller, der skifter klub stadig, holder med sin barndomsklub og man ikke forventer de vil levere imod denne. Mit hold er de stribede og jeg holder altid med os.

[Spørgsmål]:

Den største sportslige oplevelse du har haft med dommergerningen er?

[Martin]:

Det er svært. Jeg har været til en del VM turneringer, som er store oplevelse. Har dømt kampe i Sverige og Schweiz i CHL som også har været vildt fedt.

Men det der er et eller andet over, når nationalsangen synges før en kamp, der gør det ekstra specielt, så jeg tror de største oplevelser må være finaler og landskampe.

[Spørgsmål]:

Den fedeste kamp du har dømt er?

[Martin]:

Jeg vil tro, det er den første final4 finale jeg havde. Den var mega intens og det at medaljerne afgøres på en kamp er specielt. Det ligger et ekstra pres på og når man står efter kampen og den er velafviklet, sidder man bare med den bedste følelse.

[Spørgsmål]:

Drømmekampen at dømme er?

[Martin]:

Kamp 7 i en finaleserie er min drømmekamp.

[Spørgsmål]:

Sådan helt på det personlige plan. Lørdag aften. Du skal ud at spise og have et glas på et af de hyggelige steder Herning byder på. Kan du få lov til at sidde i fred, eller kommer der en ”bøverding” lige over og skal debattere en episode på isen?

[Martin]:

Jeg går sjældent ud, men har ikke oplevet nogle være ubehøvlet udenfor isen. Hvis nogle vil snakke, er det fint og det skaber også sommetider forståelse.

[Spørgsmål]:

Sidst men ikke mindst, ordet er frit. Er der en sidste kommentar, hilsen eller opfordring du gerne vil af med?

[Martin]:

Jeg vil gerne opfordre alle i dansk ishockey til sammenhold. Vi har en lille sport der til trods for størrelse klarer sig rigtig godt. Derfor har vi brug for hinanden. Både klubber, spillere, publikum og dommere. Det klæder ikke sporten at heppe på andres ulykke. Vi er kun 9 liga klubber og få dommere. Vi har brug for alle lykkes og det vil klart være bedst for ishockey Danmark, hvis der kommer flere til.

Må i alle få en god sæson og håber jeres hold opnår det I ønsker for dem. Jeg kan love at ”team dommer” kommer klar og veloplagte til at dømme nogle gode og fair ishockeykampe. Vi glæder os også til den nye sæson.

[Michael/ Forza Blue Fox Sempre]:

Tak til Dommer og privatpersonen Martin Theiltoft for at stille op til vores lille spørgerunde.

Jeg ved ikke med jer, men når en person som Martin stiller op, og fortæller om dommergerningen, giver det altså lidt respekt. At dømme 73 kampe på en sæson er jo også en slags. Og hvis man lige oven i hatten husker, de ikke skøjter ud på bænken og har en pause løbende som spillerne, så tænker jeg de har en ganske habil kondition, om ikke andet end en 7-800 gange med end Robert.

Og så rammer han lige nerven igen, de sociale medier. Vi skal altså lærer at opfører os ordentligt og holde tonen.

Og hvor gad jeg godt personligt, at det blev udvidet lidt med forklaringer fra hoveddommere efter en kamp, hvis der havde været en episode der kunne debatters. Lidt som de har i TV med den der VAR udsendelse. Måske det var en ide for ”Første kæden” som i mine øjne er en ret god podcast serie.

Til alle: Husk nu den sober og saglige tone, det kan godt være du ikke er enig, men husk tonen.

Ellers står det (igen) frit at kommentere herunder. Ja faktisk bliver vi ret glade for tilkendegivelser og kommentar.

Og blev det for langt med alle de bogstaver, så ”Lev med det”

Tak til Martin og god pinse!