LIVE - Mest læste ishockeynyheder

M. Fernow

Stort medie i massiv hyldest af Frederik Andersen

Når Frederik Andersen er klar, er han den absolut bedste målmand i NHL lige nu, mener ESPN!

Den danske NHL-målmand Frederik Andersen bliver i en ny analyse fra det amerikanske sportsmedie ESPN fremhævet som den mest dominerende keeper i hele Stanley Cup-slutspillet. 

ESPN’s NHL-journalist Emily Kaplan giver Andersen karakteren 9,5 ud af 10, og vurderingen er helt klar:

"Frederik Andersen har gang i et slutspil, der får folk til at spærre øjnene op," skriver Kaplan på ESPN's hjemmeside.

Andersen har kun lukket 12 mål ind over 9 kampe, og hans redningsprocent er bedst i hele feltet af målmænd i slutspillet.

Men det er ikke kun på papiret, at Andersen imponerer. Kaplan understreger, at han leverer under maksimalt pres:

“Han reddede 30 ud af 31 farlige afslutninger fra Washington i Carolina-serien i anden runde og tillod kun fire mål i fem-mod-fem-spil i løbet af fem kampe.”

Danskeren fører også slutspillet i redninger på high-danger-chancer og han redder væsentligt mere, end han forventes ud fra stats.

"Hvis der findes en kategori, der måler målmandsstorhed, så er Andersen i toppen," skriver Kaplan.

Dog nævner hun én bekymring. Skadehistorikken. Andersen missede tid i første runde mod New Jersey, og det er ifølge ESPN noget, Carolina Hurricanes er nødt til at tage med i overvejelserne:

“Carolinas eneste reelle bekymring, når det gælder Andersen, er tilgængelighed – han missede tid i første runde mod New Jersey på grund af en skade. Hans lange skadeshistorik spøger nok stadig i baghovedet hos Hurricanes.”

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder