Super nyhed: Wejse udskrevet fra hospitalet og har det efter omstændighederne godt
Bremerhaven har for kort tid siden bragt følgende update på Christian Wejse.
"Opdatering om Christian Wejse
Vores forward har det efter omstændighederne godt – efter den første behandling i Eisarenaen og på hospitalet er han allerede blevet udskrevet og befinder sig nu sammen med holdet!
En stor tak går til alle involverede læger, hjælpere og hospitalet Reinkenheide.
God bedring!"
På pressemødet efter kampen kunne holdets cheftræner Alex Sulzer fortælle at danskeren var blevet ramt på siden af hovedet/øret af en modstanders skøjte og efterfølgende kørt på sygehuset.
Heldigvis er Christian Wejse som skrevet ovenfor, atter udskrevet og har det efter omstændighederne godt.