Svenske Liam Ohgren blev draftet til NHL i første runde, og han er jublende lykkelig over at skulle spille i NHL.
I sidste sæson blev den svenske forward Liam Ohgren kåret som den bedste unge spiller i den svenske liga. Nu har han taget et kæmpe skridt, for nu venter selveste NHL.
Ohgren var med i draften i Montreal senest, hvor han blev valgt allerede i første runde af Minnesota Wild.
Noget der i den grad betyder noget for svenskeren:
“Det har været helt utroligt. At komme til Montreal, der er en by, der bare elsker hockey og så blive draftet af Minnesota i første runde, det har været en drøm for mig hele livet. At have nået det nu er surrealistisk,” siger Liam Ohgren til NHL.com.





























