Tackler dommeren: Hellqvist raser over matchstraf
En episode i aften i svensk ishockey har fået meget omtale.
Den tidligere Rungsted-træner, Björn Hellkvist, var oppe i det røde felt efter han i spidsen for Björklöven tabte ed 1-5 i HockeyAllsvenskan hos Kalmar. Ikke over resultatet, men mest over en episode, som udløste en matchstraf til Björklövens Lucas Lagerberg.
På vej ud af spillerboksen ramte Lagerberg en linjedommer, og det blev takseret til “physical abuse of official” og dermed en badebillet.
- Så skal man ikke dømme ishockey. Sådan noget sker på isen, og det er jo ikke meningen. Han rør ham knapt nok, siger Hellqvist ifølge expressen.se.
Se aktionen i klippet herunder. I opslaget på det sociale medie X tager mange spilleren i forsvar og en bruger mener endda, at dommeren burde idømmes to minutter for diving.