Tidligere Metal Liga import tager en sæson mere i Britisk ishockey
De fleste ishockeyfans husker nok den 31-årige canadier Josh MacDonald fra sine to sæsoner i Metal Ligaen hos SønderjyskE og Aalborg Pirates.
MacDonald nåede i sine to sæsoner i Metal Ligaen at spille 94 kampe, hvor han blev noteret for 47 mål og 48 assist - det blev også til en titel som Continental Cup mester hos SønderjyskE samt DM-sølv sammen med Aalborg Pirates.
Efterfølgende gik turen til DEL 2, hvor han spillede to sæsoner for Ravensburg samt en enkelt sæson for Krefeld, inden at turen i sidste sæson gik til Storbritannien, hvor han i 55 kampe blev noteret for 29 mål og 30 assist for Cardiff Devils.
Hos Cardiff blev det også til en Continental Cup titel samt sølvmedaljer i mesterskabs slutspillet.
Nu skriver klubben på de sociale medier at de er lykkedes med at forlænge med yderlig en sæson med den populære og målfarlige canadier.