Live – Mest læste ishockeynyheder

Patrick Andersen

Tidligere NHL-stjerne stopper efter karrierens sværeste år

Den tidligere NHL-målmand Jack Campbell stopper karrieren som 34-årig. Han fortsætter nu i en coachingrolle uden for ishockeyen.

Jack Campbell har besluttet at indstille karrieren som professionel ishockeymålmand.

Den 34-årige canadier offentliggør beslutningen på Instagram, efter han ikke spillede professionel ishockey i den seneste sæson.

Campbell fortsætter i stedet som coach hos Novus Global, der arbejder med træning og rådgivning af blandt andre ledere, sportsfolk og andre professionelle.

Målmanden spillede senest i 2024/25-sæsonen for Grand Rapids Griffins i AHL. Her nåede han 14 kampe med en redningsprocent på 89,3 og et gennemsnit på 2,91 indkasserede mål per kamp.

Campbell blev valgt som nummer 11 af Dallas Stars i NHL-draften i 2010. Han er fortsat den højest draftede målmand i klubbens historie.

Efter flere år i Dallas-organisationen blev han i 2016 sendt til Los Angeles Kings. Her fik han for alvor fodfæste i NHL og noterede sig for en redningsprocent på 91,8 i 49 starter.

I 2020 blev Campbell tradet til Toronto Maple Leafs, hvor han spillede sin bedste NHL-hockey. I sæsonen 2021/22 vandt han 31 af sine 47 starter, havde en redningsprocent på 91,4 og blev udtaget til All-Star-kampen.

Præstationerne udløste i 2022 en femårig kontrakt til en samlet værdi af 25 millioner dollar med Edmonton Oilers.

Opholdet i Edmonton blev dog ikke som håbet. Campbell mistede hurtigt rollen som førstemålmand til Stuart Skinner, og Oilers købte ham ud af kontrakten i juni 2024.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder