Live – Mest læste ishockeynyheder

Lars Jensen

To klublegender forlader bestyrelsen i Sønderjyske

Der bliver skiftet markant ud omkring ledelsen i Sønderjyske Ishockey skriver nordschleswiger.dk

To klublegender forlader bestyrelsen i Sønderjyske

Ikke alene stopper Mogens Kastbjerg som direktør ved udgangen af oktober. Også i bestyrelsen sker der ændringer, og her forlader to personer med en helt særlig plads i klubbens historie deres poster skriver nordschleswiger.dk

Kim Lykkeskov og John Lund træder begge ud af bestyrelsen sammen med Thomas Baarsøe.

For Kim Lykkeskov kommer bestyrelsesstoppet efter blot et enkelt år, men hans historie i Vojens og Sønderjyske strækker sig over flere årtier.

Den tidligere landsholdsforward fik sin debut for Vojens Lions i sæsonen 2001/02 og var med, da Sønderjyske-æraen begyndte.

Som spiller blev Lykkeskov seks gange dansk mester og tre gange pokalvinder med de lyseblå. Han var i en årrække anfører og nåede 811 ligakampe for klubben, hvilket fortsat er klubrekord.

Lykkeskov repræsenterede desuden Danmark ved fire A-verdensmesterskaber.

Da spillerkarrieren sluttede i 2017, fortsatte han på den anden side af banden og var efterfølgende sportschef i Sønderjyske i fire år.

Nu stopper han altså også som bestyrelsesmedlem.

John Lund er et andet særdeles velkendt navn i Vojens.

Han havde succes som spiller for Vojens IK og blev senere en del af trænerteamet omkring Sønderjyskes storhedstid. Som assistenttræner arbejdede han blandt andet sammen med Mario Simioni og var med til at vinde danske mesterskaber fra boksen.

Lund har samtidig haft en betydeligt længere periode i klubbens bestyrelse end Lykkeskov. Efter 14 år træder han nu ud.

Dermed siger Sønderjyske Ishockey farvel til to klublegender i bestyrelseslokalet på samme tid.

Thomas Baarsøe forlader ligeledes bestyrelsen.

Til gengæld kommer endnu en tidligere Sønderjyske-spiller ind. Kasper Storm bliver nyt medlem af bestyrelsen. Han var en del af Sønderjyske-holdet, der blev dansk mester i 2006.

Ændringerne i bestyrelsen kommer samtidig med, at der sker store forandringer i den daglige ledelse. Mogens Kastbjerg stopper som direktør efter blot 16 måneder, hvorefter medejer Anders Sørensen overtager posten.

Læs mere på nordschleswiger.dk

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder