Transferrygte: Mon Patrick Bjorkstrand spiller afskeds kamp for Aalborg i aften?
Denne gang skal vi en tur forbi Aalborg Pirates, som i aften spiller den sidste og afgørende bronzekamp.
Det er med statsgaranti sæsonens sidste kamp for Aalborg og meget tyder også på at det er sidste gang vi får Patrick Bjorkstrand at se i Pirates trøjen.
Hockeymagasinets kilder siger nemlig at den sympatiske midtjyde er på vej tilbage til barndomsklubben Herning Blue Fox.
I følge flere af vores normalt velunderrettede kilder, så skulle en aftale imellem Bjorkstrand og Herning være rigtig tæt på at falde på plads, hvis den ikke allerede er det.
Der er naturligvis ikke meldt noget officielt ud fra nogle af klubberne, men vi holder selvfølgeligt øje med sagen.