LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Lasse Mejdahl Christensen

U18 VM: Storsejr til Danmark

Danmark tog endnu en sejr til U18 VM.

Der var genvalg til Anton Wilde i det danske mål efter en flot præstation mod Østrig. Nikita Olexienko vogtede det Ukrainske mål fra start.

Klassemål og ønskestart for Danmark! William Bundgaard hamrede en puck i nettet. Men det holdte ikke længe. Under et minut senere sendte Mykola Kosarev et skud afsted mod mål, som røg ind bag Wilde.

Få minutter senere kunne Emil Saaby Jakobsen ha' gjort det til 1-2. En relativ ufarlig puck, blev fumlet med af Olexienko, men Ukraines kaptajn, Saveli Sukhytskyi fik lige præcis bladet på pucken og sendt pucken væk fra målfeltet.

Emil Saaby Jakobsen gjorde det dog til 1-2! Direkte fra blue line sendte han et skud afsted - og den gik hele vejen! I spilsekvensen lige efter, skød Semen Stasiuk pucken direkte ud over banden, og det kostede en to minutters udvisning for forsinkelse af spillet. 

Endnu et mål! Denne gang var det Linus Rørth der sendte pucken i kassen! Rigtig flot assisteret af Oliver Dejbjerg Larsen. 

Godt fem minutter inde i anden periode blev Martinus Uggerhøj Schioldan hårdt ramt af en puck, men den unge dansker kom heldigvis på isen igen. 

Tempofyldt periode, hvor Ukrainerne stod for de fleste chancer. Men det var Danskerne som fik pucken i nettet først. William Bundgaard samlede en puck op bag det ukrainske mål, og strøg hen foran, og sendte den i kassen. I forbindelse med målet skiftede Ukraine målmand, ud gik Nikita Olexienko og ind kom Illia Bobrov.

Et sammenstød mellem Lasse Bærentsen og Illia Shybinskyi kostede sidstnævnte tredje periodes første udvisning for en inteference. Fem minutter senere blev Mads Klyvø sendt i udvisningsboksen i to minutter - også for en interference. 

Med fem minutter igen af tredje periode, sendte Danylo Kuraiev en stav op i hovedet på en dansker, som dommerne takserede til en to minutters udvisning. Ti sekunder inde i powerplayet blev der så udlignet på den konto, da Emil Saaby Jakobsen også blev sendt i udvisningsboksen for en interference. 

Ligesom i går, så tog Danmarks modstander en timeout med kort tid igen og trak målmanden ud - og det gav pote! Bare ikke for Ukraine, men derimod Mads Klyvø, som sendte en puck hen til en helt fri William Bundgaard, som let og elegant sendte pucken i det tomme mål.

Sejr på 1-5 til Danmark over Ukraine.

Kampens bedste spillere fik overrakt diplom af Ronny Larsen, sportchef for Aalborg Pirates. Bedste Dansker i kampen blev Anton Wilde, mens det fra Ukraine var Mykola Kosarev. Og så skulle “Der er et yndigt land” atter engang synges med på.

Næste kamp spilles tirsdag kl. 19:30 hvor modstanderen er Kazakhstan. 

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder