Karrieren startede som ungdomsspiller i Rødovre. Udover at have spillet i Danmark har han også været i Canada og i Sverige. Men i disse uger er han i gang med sit første hele playoff, som professionel.
Sammen med resten af holdkammeraterne fra Herning er han klar til finalen mod Herlev. Dermed er situationen lidt omvendt i forhold til sidste sæson. Der spillede Kasper Larsen nemlig for Herlev, der i kvartfinalen mødte Herning. Her blev det kun til fire kvartfinaler, før den stod på sommerferie.
I denne sæson er det indtil nu blevet til fuld spillertid. 10 kampe i playoff, samt masser af kampe i både grundspil, Final4, Continental Cup samt træningskampene, for efterhånden mange måneder siden. 23-årige Kasper Larsen har gennem hele sæsonen været fast mand, og spillet fast sammen med Terrance Amorosa. Det har også kunne ses på hans udvikling, hvor han i den grad har taget store skridt.
I grundspillet blev det til 29 point, og i playoff indtil nu står han indtil nu noteret for syv point (Tallene er taget fra Eliteprospects, og har derfor en vis usikkerhed omkring sig)
For to sæsoner siden spillede han for Brynäs i Sverige, og var med til at spille dem i SHL. Men der er en væsentlig forskel på det playoff, og så det han har gang i nu. Det fortæller han til Sportherning.dk.
“I det slutspil sad jeg mest på bænken og kiggede på, at de andre spillede. Det lærer man selvfølgelig også lidt af, men det er nu sjovere, når man selv er med på isen og skal bære en del af ansvaret, smiler Kasper Larsen efter torsdagens træning på isen i Kvik Hockey Arena”
Første kamp i finalen spilles i aften kl. 19.30 på Kvik Hockey Arena i Herning.

Hele interviewet med Kasper Larsen kan læses på Sportherning.dk HER






























