I denne artikelserie går Hockeymagasinet tæt på unge danske spillere, der har valgt at forlade de trygge rammer herhjemme for at forfølge udvikling, uddannelse og hockeydrømme i udlandet. Vi undersøger, hvad der førte dem af sted, hvordan hverdagen ser ud langt hjemmefra, hvilke krav beslutningen stiller – og hvad de må sætte på spil for at komme tættere på målet.
Portrættet denne gang handler om Mads Kongsbak Klyvø, der allerede som 15-årig fik sin debut for Frederikshavn White Hawks i Metal Ligaen. Kort efter forlod han barndomsklubben og flyttede til Göteborg for at kombinere hockeygymnasium med udvikling i Frölunda HC.
Udviklingen har siden taget fart. Vejen gennem Frölundas talentmiljø har åbnet døren til både SHL og A-landsholdet, og i NHL-draften satte Florida Panthers yderligere perspektiv på hans rejse ved at vælge ham som nummer 112. Nu handler det om at tage det næste – og måske sværeste – skridt: at forvandle ungdomsårenes løfter til en fast plads blandt Frölundas seniorer.
Fremgangen har dog haft sin pris. Familie, venner og den velkendte hverdag i Frederikshavn blev skiftet ud med livet på egne ben og den konstante konkurrence i et svensk topmiljø. Her fortæller Mads Kongsbak Klyvø om prisen for at satse – og om en NHL-drøm, der er rykket tættere på, men stadig skal jagtes ét skridt ad gangen.
KORT OM MADS KONGSBAK KLYVØ
NAVN: Mads Kongsbak Klyvø
ALDER: 19 år
POSITION: Forward
KLUB: Frölunda HC U20 og SHL
UNGDOMSKLUB: Frederikshavn IK
NHL-RETTIGHEDER: Florida Panthers
DRAFTET 2025:, 4. runde, nr. 112
1. Som 16-årig byttede du Frederikshavn ud med hockeygymnasium Katrinelund og Frölunda HC. Hvordan var det at skulle stå på egne ben i et nyt land så tidligt – og hvad har du måttet give afkald på for at følge din drøm?
– Det var selvfølgelig en stor beslutning at tage som 16-årig. Jeg flyttede til et nyt land med et andet sprog og nye mennesker, hvor jeg har skullet stå for alt det huslige selv, så det var en stor omvæltning. Det at skulle tilpasse sig en helt ny hverdag med både gymnasie, ishockey, sprog, nye kammerater m.m. har jeg været enormt glad for og lært utroligt meget af.
– De første år har da også krævet nogle ofre. Man har ikke kunnet være med til alt det sociale derhjemme i samme grad og har måttet undvære familie og venner i hverdagen. Samtidig opbygger man en masse nye relationer i både ishockeyhallen og på gymnasiet. Desuden står PlayStationen altid tændt, så man kan spille med kammeraterne hjemmefra.
2. I 2025 blev NHL-drømmen pludselig mere virkelig, da Florida Panthers draftede dig som nummer 112, og kort efter fløj du til development camp i USA. Hvordan oplevede du de hektiske dage – og hvad har den løbende kontakt med klubben lært dig om vejen mod NHL?
– Det var selvfølgelig nogle ret vilde dage. At høre sit navn blive kaldt og vide, at Florida havde valgt mig, var en kæmpe oplevelse. Det er noget, jeg har drømt om, lige siden jeg kan huske, så det var selvfølgelig en stor oplevelse. Og så gik det egentlig hurtigt derefter med turen til USA. Det var en fed oplevelse at komme derover og mærke niveauet og se, hvordan en NHL-organisation arbejder. Man møder en masse dygtige spillere, og det gør også, at man får et endnu større indblik i, hvor højt niveauet er.
– Kontakten med Panthers har især lært mig, at det ikke er draften i sig selv, der er målet. Det er egentlig bare et skridt på vejen og et lille skulderklap for, at man har gjort noget rigtigt indtil nu. Der er meget arbejde forude, og der er tusindvis af spillere, der har samme mål, så det gælder om hele tiden at lære og blive en bedre version af sig selv.
3. Nu venter seniortruppen i Frölunda HC, hvor tempoet stiger, og hver træning også bliver en kamp om en plads. Hvordan ser din hverdag ud i det miljø – og hvad skal du udvikle eller bevise for at blive svær at vælge fra?
– Hverdagen er selvfølgelig meget fokuseret på hockey, specielt nu hvor jeg har færdiggjort gymnasiet. Der er høj intensitet og konkurrence til træningerne, og man kan mærke, at der er mange dygtige spillere, som alle gerne vil spille. Det betyder også at man ikke skal tage noget for givet.
– For mig handler det meget om at blive mere stabil og kunne levere på et højt niveau hver dag. Jeg vil gerne være en spiller, som træneren kan stole på uanset hvilken situation holdet står i, og som bidrager med energi, fart og hårdt arbejde, men samtidig også kan skabe noget offensivt.
4. Som 19-årig har du allerede nået Metal Ligaen, SHL, A-landsholdet og NHL-draften. Når du ser fremad, hvilke drømme, mål og ambitioner driver dig – og hvornår vil du selv føle, at du for alvor har slået igennem?
– Jeg har selvfølgelig store ambitioner. NHL er helt klart en drøm, og det er også noget, der motiverer mig hver dag. Men jeg prøver samtidig at tage det i nogle mindre skridt og fokusere på det, jeg kan gøre lige nu. Mit mål er først og fremmest at etablere mig på seniorniveau og blive en spiller, der kan gøre en forskel. Jeg vil gerne udvikle mig så meget som muligt og hele tiden udfordre mig selv til at tage næste skridt. Jeg tror ikke nødvendigvis, at der kommer én bestemt dag, hvor man kan sige, at man har slået igennem. For mig vil det være, når jeg har etableret mig på et højt niveau, spiller en vigtig rolle på mit hold og samtidig kan mærke, at jeg fortsætter med at udvikle mig. Og selvfølgelig vil det være en kæmpe drøm en dag at spille NHL-kamp.
Da Mads Kongsbak Klyvø som 16-årig forlod Frederikshavn, sagde han ikke kun farvel til familie, venner og en velkendt hverdag. Han tog også det første skridt ind i et liv, hvor udvikling kræver selvstændighed, afsavn og viljen til at begynde forfra i nye omgivelser. Siden har NHL-draften og mødet med Florida Panthers givet drømmen en mere konkret form, men også gjort afstanden til målet tydeligere. For ham er draften derfor ikke en ankomst, men et skulderklap på en rejse, hvor der stadig venter meget arbejde.
Nu gælder det først og fremmest om at finde fodfæste blandt Frölundas seniorer: at levere stabilt, vinde trænerens tillid og blive en spiller, der kan gøre en forskel både med fart, energi og offensivt mod. NHL-drømmen lever, men Mads Kongsbak Klyvø måler ikke sit gennembrud i én stor dag.
Han ser det i de små skridt – i en vigtigere rolle, et højere niveau og følelsen af stadig at flytte sig. Måske er det netop den tålmodighed, der kan bringe ham hele vejen.
