Unge Lucas Kjelgaard Larsen fik debut for Aalborg Pirates
I fredagens bronzekamp fik Aalborgdrengen debut for eliteklubben.
17 år - og debut for Aalborg Pirates. Det var aftenens menu for Lucas Kjelgaard Larsen, som her til aften fik 16 minutter og 10 sekunders istid for førsteholdet i Aalborg.
Den unge angriber blev sendt på banen i hele 20 skift, og blev noteret for mere istid end flere af de rutinerede spillere. Blandt andet Julian Jakobsen, som fik 15 minutter og 59 sekunder på isen.
Det blev ikke til mål - eller assister - for Lucas Kjelgaard Larsen, men oplevelsen i at spille en medalje kamp for eliten må ha' givet blod på tanden for den unge mand.
Per Rishøj, fra Rishøjs Corner, fik en snak med nordjyden efter kampen, det interview kan du se her.
Aalborg Pirates' fans bød også Kjelgaard velkommen og gav ham fortjent hyldest for dagens indsats.