Live – Mest læste ishockeynyheder

Henrik Heisel

Utilfreds cheftræner: Vi formår ikke at levere

Djurgården havde kaptajn Marcus Krüger tilbage i startopstillingen fredag aften, da holdet skulle spille mod Almtuna. En kamp der manglede noget i offensiven ifølge Djurgårdens cheftræner.

“En lige kamp, hvor jeg synes, vi har chancen for at afgøre, især i tredje periode i vores powerplay. Vi formår slet ikke at levere i dag. Vi formår ikke at være offensive nok til at vinde”, lød det fra Djurgårdens træner Michael Holmqvist.

Almtuna startede ud med at score til 1-0, da de Jacob Svensson fik scoret i powerplay. Først i 2. periode fik Djurgården udlignet til 1-1, men holdet var utilfredse med deres indsats:

“Jeg synes, det er lidt svagt. Vi tager chancer, spiller hårdt… lidt for hårdt. Vi skal løsne op og score nogle mål”, fortalte Djurgårdens Alexander Ytterell.

Godt 14 minutter inde i 3. periode fik Almtuna scoret til 2-1, og det lykkedes ikke udeholdet at få udlignet, og måtte tage fra kampen med 0 point.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder