LIVE - Mest læste ishockeynyheder

M. Fernow

Vanvittigt VM-comeback: Det vildeste nogensinde

Norge var helt nede i sækken mod USA, men de kom mirakuløst tilbage og fik point.

Når man spiller ishockey mod USA, så ved man, at det bliver særdeles svært at vinde. Det så også mere end svært ud, da Norge var i aktion mod stormagten.

I anden periode stod der 5-1 til USA, og så var den ged ligesom barberet. Eller var den?

To norske scoringer fik pludselig vores naboer op på 5-3, og da de også scorede to gange i tredje periode, kom de på 5-5 og fik point ud af opgøret!

"Det her er det vildeste, der nogensinde er sket," siger ekspert Ole Eskild Dahlstrøm til TV2 Norge.

Stian Solberg fra den norske trup var en af hovedarkitekterne bag det store comeback, da han lavede tre mål. Noget han næsten ikke kunne tro efterfølgende:

"Jeg tror ikke, at jeg har scoret hattrick siden U10. Der var nok ret høje odds på det på forhånd, men i dag skete det!" siger Solberg til Viaplay.

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder