Video: Se Oliver Bjorkstrand i vildt slagsmål med sværvægter
Den 29-årige dansker røg igen i totterne på modstander.
Oliver Bjorkstrand gad slet ikke stå model til mere!
Så røg både hjelm og handsker af. Simon Benoit fik kærligheden at føle, selvom den 26-årige canadier er noget højere og tungere end Bjorkstrand.
Til sidst mindede optrinnet om to sværvægtboksere, som ikke har mere luft. Benoit og Bjorkstrand holdt hinanden i skak, indtil dommerne kunne skille dem ad og tildele dem hver 5 minutters straf.
Seattle Kraken tabte med 1-3 på egen is til Benoits Toronto Maple Leafs. Modstanderen kunne dermed triumfere til sidst.
Måske er de blevet gode venner igen. Det er jo gerne hurtigt op og hurtigt ned i ishockey.