Det danske stortalent satte selv gang i målscoringen allerede efter 6.28 af første periode. Klyvø gjorde det til 1-0 efter oplæg fra Liam Elofsson og Linus Rörth.
Färjestad fik siden vendt opgøret og gik ind til tredje periode foran 3-1, men her satte Frölunda gang i et stort comeback.
Efter en reducering til 2-3 kom Klyvø igen i centrum. Danskeren leverede assisten til Hugo Cilthe, der efter 9.29 udlignede til 3-3.
Frölunda fuldendte vendingen til 4-3, og med godt to minutter tilbage var Klyvø involveret for tredje gang. Han fik sammen med Liam Elofsson assist på Linus Rörths scoring til 5-3.
Dermed sluttede den unge dansker kampen med et mål og to assists og havde således en aktie i tre af Frölundas fem scoringer.






























