Live – Mest læste ishockeynyheder

Lars Jensen

Wejse på tavlen – men Bremerhaven måtte bøje sig for München

Christian Wejse fortsætter med at bidrage offensivt for Fischtown Pinguins i den tyske PENNY DEL.

Fredag aften kom den danske landsholdsforward på tavlen med en assist, da Bremerhaven hjemme tog imod EHC Red Bull München.

Det blev dog gæsterne, der satte sig tungt på kampen i anden periode. Efter en målløs første periode scorede München tre gange i de midterste 20 minutter og bragte sig foran 3-0.

Bremerhavens eneste scoring faldt efter 49.11.

Her fandt Maxim Rausch og Christian Wejse frem til Max Görtz, der reducerede til 1-3. Det officielle kampark krediterer dermed den danske kaptajn for en assist.

Tættere på kom hjemmeholdet ikke. München scorede yderligere en gang og kunne rejse hjem med en 4-1-sejr.

Wejse fik 16.29 minutters istid, havde to skud på mål og sluttede kampen med +1.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder